Abstract - Akademisk Opgavebank
Abstract - Akademisk Opgavebank
Abstract - Akademisk Opgavebank
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
I reanalysen sker der en ændring af den syntaktiske konstruktions underliggende struktur,<br />
mens overfladestrukturen forbliver uændret. Det betyder således, at den syntaktiske<br />
konstruktion kan fortolkes eller analyseres på to måder (en ny og en gammel), hvor der<br />
tidligere kun var én mulig fortolkning. Ofte vil den nye og den gamle analyse eksistere side<br />
om side for en tid, hvorefter den nye analyse (evt. via ekstension) kan fortrænge den gamle<br />
(hvilket ofte er tilfældet med grammatikaliseringer). På spansk vil jeg således mene, at<br />
konstruktionen ir + a + infinitiv er et godt eksempel på denne proces – og sandsynligvis<br />
parallel til eng. going + to + infinitiv.<br />
Ekstensionen udvider en syntaktisk konstruktions kombinationsmuligheder (f.eks. efter<br />
reanalyse). Modsat reanalysen er der tale om en ændring (udvidelse) af overfladen, mens<br />
den underliggende struktur forbliver den samme. Dvs. at den struktur, der f.eks. har<br />
forankret sig gennem reanalysen kan udvide sig til flere eller muligvis alle sproglige<br />
størrelser med samme egenskaber.<br />
Lån handler i forbindelse med syntaks om, at et sprog kan adoptere (låne) et andet sprogs<br />
syntaktiske konstruktion. Lån finder oftest sted i sprogsamfund, hvor der er mange<br />
tosprogede – eller i samfund med et meget dominerende fremmedsprog, som det er f.eks.<br />
er tilfældet i mange tidligere europæiske kolonier. (Campbell, 2004: 283-288)<br />
Det er vigtigt at forstå, at disse tre mekanismer er langsommelige processer, som ofte<br />
griber ind i hinanden som tandhjul – i hvert fald for reanalysens og ekstensionens<br />
vedkommende, mens lån kun kan ske ved ”ydre” påvirkning (language contact), men også<br />
føre til reanalyse og ekstension.<br />
2.2.2 Sprogtilegnelse<br />
En anden vinkel på årsagerne til sprogforandring repræsenteres af den generative<br />
lingvistik, som lingvisten Noam Chomsky står bag. Ifølge den generative lingvistik har<br />
mennesket en medfødt sprogevne eller grammatik, det som Chomsky kalder Universal<br />
Grammar (UG), hvorigennem det som barn tilegner sig sproget og lærer at forstå sprogets<br />
system. Når barnet har forstået sprogets system, bliver det i stand til at generere nye<br />
sætninger ud fra systemet.<br />
Set gennem den generative lingvistiks optik handler sprogforandring derfor grundlæggende<br />
om, hvordan børn tilegner sig det sprog, som bliver deres modersmål. Dette skal forstås<br />
således, at sprogforandringen sker i barnets fortolkning af sprogets syntaks, morfologi, etc..<br />
- 12 -