27.07.2013 Views

Abstract - Akademisk Opgavebank

Abstract - Akademisk Opgavebank

Abstract - Akademisk Opgavebank

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

I reanalysen sker der en ændring af den syntaktiske konstruktions underliggende struktur,<br />

mens overfladestrukturen forbliver uændret. Det betyder således, at den syntaktiske<br />

konstruktion kan fortolkes eller analyseres på to måder (en ny og en gammel), hvor der<br />

tidligere kun var én mulig fortolkning. Ofte vil den nye og den gamle analyse eksistere side<br />

om side for en tid, hvorefter den nye analyse (evt. via ekstension) kan fortrænge den gamle<br />

(hvilket ofte er tilfældet med grammatikaliseringer). På spansk vil jeg således mene, at<br />

konstruktionen ir + a + infinitiv er et godt eksempel på denne proces – og sandsynligvis<br />

parallel til eng. going + to + infinitiv.<br />

Ekstensionen udvider en syntaktisk konstruktions kombinationsmuligheder (f.eks. efter<br />

reanalyse). Modsat reanalysen er der tale om en ændring (udvidelse) af overfladen, mens<br />

den underliggende struktur forbliver den samme. Dvs. at den struktur, der f.eks. har<br />

forankret sig gennem reanalysen kan udvide sig til flere eller muligvis alle sproglige<br />

størrelser med samme egenskaber.<br />

Lån handler i forbindelse med syntaks om, at et sprog kan adoptere (låne) et andet sprogs<br />

syntaktiske konstruktion. Lån finder oftest sted i sprogsamfund, hvor der er mange<br />

tosprogede – eller i samfund med et meget dominerende fremmedsprog, som det er f.eks.<br />

er tilfældet i mange tidligere europæiske kolonier. (Campbell, 2004: 283-288)<br />

Det er vigtigt at forstå, at disse tre mekanismer er langsommelige processer, som ofte<br />

griber ind i hinanden som tandhjul – i hvert fald for reanalysens og ekstensionens<br />

vedkommende, mens lån kun kan ske ved ”ydre” påvirkning (language contact), men også<br />

føre til reanalyse og ekstension.<br />

2.2.2 Sprogtilegnelse<br />

En anden vinkel på årsagerne til sprogforandring repræsenteres af den generative<br />

lingvistik, som lingvisten Noam Chomsky står bag. Ifølge den generative lingvistik har<br />

mennesket en medfødt sprogevne eller grammatik, det som Chomsky kalder Universal<br />

Grammar (UG), hvorigennem det som barn tilegner sig sproget og lærer at forstå sprogets<br />

system. Når barnet har forstået sprogets system, bliver det i stand til at generere nye<br />

sætninger ud fra systemet.<br />

Set gennem den generative lingvistiks optik handler sprogforandring derfor grundlæggende<br />

om, hvordan børn tilegner sig det sprog, som bliver deres modersmål. Dette skal forstås<br />

således, at sprogforandringen sker i barnets fortolkning af sprogets syntaks, morfologi, etc..<br />

- 12 -

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!