Abstract - Akademisk Opgavebank

1 Indledning
De fleste, der har skullet lære et fremmedsprog gennem traditionel undervisning, kan nok
nikke genkendende til oplevelsen af, at det fremmede sprog pludselig fremstår ganske
anderledes, når man hører det og/eller skal bruge det langt væk fra
undervisningsinstitutionens trygge rammer. Gloser og grammatiske konstruktioner, som er
blevet fremhævet og ophøjet i undervisningen, kan således virke arkaiske og malplacerede
i samtale med personer, der har fremmedsproget som modersmål. Og omvendt kan den
sprogbrug, man med en løftet pegefinger er blevet advaret mod, vise sig at være ganske
almindeligt udbredt. Problematikken sætter fokus på, hvordan sprogets grammatiske regler
afspejler den sproglige virkelighed, hvilket er det overordnede tema for nærværende
speciale.
Alle verdens forskellige sprog har alle det tilfælles, at de er levende, dynamiske og utroligt
komplicerede og varierede, hvilket betyder, at de er under stadig forandring generation
efter generation. Derudover rummer ethvert sprog et utal af genrer, registre og
normbrydende kommunikations- og ytringsformer (f.eks. slang), der tilsammen danner den
sproglige virkelighed, der muliggør, at vi mennesker kan forstå hinanden indbyrdes.
Fra et kognitivt synspunkt befinder sprogets regler (og dermed også sproget selv) sig inden
i hver enkelt sprogbrugers hjerne som en indbygget grammatik. Det er disse regler, der gør
os i stand til – på vores modersmål – uden videre at formulere ytringer, så vi kan udtrykke
os og kommunikere med andre personer, der ligeledes kender sprogets regler.
Det er grammatikkens opgave – både som videnskabelig fremstillingsform og som
undervisningsmateriale – at beskrive disse regler for, hvordan sprogets enheder såsom ord,
ordgrupper, sætninger mv. kombineres, så det giver gensidigt forståelige og grammatisk
korrekte ytringer. Hermed er det også grammatikkens funktion at tydeliggøre, hvad der
ikke er muligt eller normalt, dvs. hvilke formuleringer og ytringer, der kan give
misforståelser. Hvis alle vilkårlige kombinationer af sprogets enheder var mulige at forstå,
ville der ikke brug for grammatikken. Forudsætningen for vores sprogbrug og
kommunikation er, at kun bestemte sproglige kombinationer er mulige, og vi har netop
brug for grammatikken til at sortere de vilkårlige kombinationer fra.
For at kunne opstille regler, der beskriver sproget, er grammatikken nødt til først at opdele
sprogets enheder i forskellige klasser (f.eks. ordklasser). Men samtidig kan man sige, at
- 5 -