Abstract - Akademisk Opgavebank

Per Anker Jensens grammatiske analyse begrænser sig til ’sætningen’. En sætning
konstitueres af et verbal, hvilket altså betyder, at en ytring uden verbal ikke er en sætning.
Verbalet kan alt efter dets leksikalske egenskaber binde forskellige ’roller’ til sig. Antallet
af roller afhænger af verbets leksikalske betydning. Rollerne kan f.eks. udgøres af de
almindeligt kendte grammatiske kategorier, subjekt, objekt og indirekte objekt.
Denne egenskab, at binde roller til sig, kaldes for valens, og de led, der udfylder disse
roller, kaldes derfor valensled (forkortet VL). Både på dansk og på spansk findes såkaldte
avalente verber, på spansk f.eks. llover, som ikke kan have et subjekt. Verber med hhv. et,
to eller tre verber kaldes hhv. mono-, di- og trivalente verber.
At et verbum har ét eller flere valensled betyder ikke, at disse valensled nødvendigvis skal
være repræsenteret i sætningen, men at de er underforstået i forhold til verbet.
De led i sætningen, der ikke er bestemt af verbet kaldes for frie tilføjelser (FT). Blandt de
frie tilføjelser er ofte angivelser om tid, sted, årsag, betingelse, indrømmelse,
sammenligning, følge mv. Steds- og tidangivelserne kan dog også i sammenhæng med
visse verber være valensled.
De frie tilføjelser bliver ofte anset for værende lig med adverbialleddet, men betegnelsen
dækker også over de frie prædikativer og de frie dativer, hvoraf kun førstnævnte er
interessant i denne sammenhæng. Det frie prædikativ kan ligesom prædikativet enten
referere til sætningens subjekt eller objekt (Jensen, 1985: 27-29, 53-54, 88-89).
4.3.1.2 Syntaks
Syntaks dækker over læren eller regler om, hvilke ordklasser der kan kombineres for at
lave en grammatisk korrekt sætning. Et sætningsled består af et eller flere ord, og i tilfælde
med flere ord vil der være tale om en ordgruppe. En ordgruppe består ifølge Per Anker
Jensen altid af et kerneled og et adled. En ordgruppe svarer således til det, der hos andre
grammatikere benævnes syntagmet (og på engelsk: Phrase).
Ordgrupperne (eller syntagmerne) kan opbygges efter forskellige mønstre; Per Anker
Jensen deler dem i første omgang op i endocentriske konstruktioner, hvorunder hører
hypotagmer, paratagmer og appositioner, og exocentriske konstruktioner, hvorunder hører
katatagmer. Forskellen på de endocentriske og de exocentriske konstruktioner er, at
førstnævnte indeholder et kerneled, mens sidstnævnte ikke har et decideret kerneled.
I hypotagmet er der tale om et kerneled og et underordnet led, adleddet. Traditionelt
beskrives adleddene ud fra, hvilken ordklasse deres kerneled er. Dvs. at adled til
- 43 -