Abstract - Akademisk Opgavebank

Men samtidig afslører min analyse også, at de mere marginale forekomster, som jeg har
opsummeret det i mine tre pointer, er repræsenteret i mit korpus, selv om deres eksistens
generelt ikke bliver beskrevet i grammatikkerne.
Svaret på mit indledende spørgsmål må altså være, at forholdet mellem virkeligheden, som
den kommer til udtryk i mit korpus, og grammatikkernes beskrivelse af virkeligheden ikke
er en fuldstændig spejling, men at grammatikkerne beskriver de hyppige og typiske
syntaktiske sammenhænge, som gerundium, kan indgå i, men til gengæld ikke beskæftiger
sig med de mere perifere funktioner.
Således er min hypotese altså blevet bekræftet, idet dette svar implicerer, at den
adjektiviske brug er mere udbredt, end det fremgår af grammatikkernes beskrivelser.
Min problemformulering havde også følgende underspørgsmål, som også vil besvare:
Er grammatikkernes opfattelse af den adjektiviske brug for snæver i forhold til den
virkelighed, som korpuset repræsenterer?
Dette spørgsmål er på sin vis – på trods af dets formulering, der blot kræver et ja/nej-svar –
mere kompliceret at besvare. Dette skyldes for det første, at grammatikkerne ikke definerer
det adjektiviske entydigt. Set i lyset heraf kan det være problematisk, at jeg postulerer, at
min definition af det adjektiviske er den eneste korrekte.
Min analyse demonstrerer en væsentlig forskel mellem mine og de respektive
grammatikkers klassifikationer og betegnelser. Dette gælder ikke kun de stridende
holdninger, om hvorvidt f.eks. en GP, der har det finitte verbals direkte objekt som subjekt,
er prædikativ eller adverbial, men lige så meget, hvorvidt prædikativet kan defineres som
en adjektivisk funktion.
At besvare det ovenstående spørgsmål forsvarligt kræver et relativt svar, der tager højde
for, hvilke konstanter man holder det op imod. I stedet for at be- eller afkræfte
spørgsmålets indhold vil jeg påpege det problem, at gerundiumsætningen, selv om dens
indre indhold og betydning er den samme, bliver ”skåret midtover” af de traditionelle
grammatiske begreber. Således kunne det måske tænkes, at det ikke er nødvendigt med en
dikotomi, der skelner mellem det adverbielle og det adjektiviske, men at disse begreber
kan samles i mere nuancerende begreber som f.eks. udtrykket ’adverbielt prædikativ’, som
Thora Vinther betegner det i sin fremstilling (2001: 40). Således er det min vurdering, at
- 86 -