27.07.2013 Views

Abstract - Akademisk Opgavebank

Abstract - Akademisk Opgavebank

Abstract - Akademisk Opgavebank

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

2 Lingvistisk baggrund<br />

Dette speciale fokuserer meget snævert på spansk gerundium og denne størrelses<br />

syntaktiske funktioner. I dette kapitel vil jeg imidlertid forsøge at redegøre for den bredere<br />

historiske og teoretiske ramme, der danner grundlag for mine overvejelser og min<br />

empiriske undersøgelse. Det drejer sig konkret om den almene lingvistiks opfattelse af<br />

sproget samt teorier om, hvordan sprogets syntaktiske regler kan reanalyseres og<br />

omfortolkes.<br />

I slutningen af kapitlet binder jeg denne viden sammen og sætter den i forhold til mit<br />

særlige fokus: den adjektiviske brug af gerundium.<br />

2.1 Lingvistikkens grundtanke<br />

Sprogvidenskaben har oprindeligt sin rod i filologien, men har siden bevæget sig væk fra<br />

dette udgangspunkt. I sin grundform var sprogvidenskaben historisk og sammenlignende,<br />

dvs. at dens formål var at optegne sprogenes historie og deres indbyrdes slægtskab. I<br />

starten af 1900-tallet blev der imidlertid gjort op med dette syn på sproget, og den almene<br />

lingvistik blev toneangivende i form af grundlæggeren Ferdinand de Saussures idéer.<br />

Jeg baserer mig overordnet set på Saussures og lingvistikkens grundlæggende idé om, at<br />

sproget er et system af forbundne enheder og derfor har en struktur. I denne afhandlings<br />

kontekst betyder det, at en verbalform som gerundium ikke blot kan eller bør forklares ud<br />

fra sit udtryk (form), men også ud fra sine mulige syntaktiske egenskaber (sin plads i<br />

sprogets struktur).<br />

Ud fra Saussures synspunkt skulle sprogvidenskaben – i stedet for at beskæftige sig med at<br />

forsøge at kortlægge sprogenes slægtskaber og historie – beskæftige sig med at beskrive<br />

det enkelte sprogs system, som det kom til udtryk i nutiden. Således skelnede Saussure<br />

mellem synkroni, der beskriver sprogets system på ét afgrænset tidspunkt, og diakronien,<br />

der sammenligner sprogets system, som det har manifesteret sig på forskellige tidspunkter i<br />

historien – og altså er afhængig af synkrone beskrivelser (Arndt 2003: 237-241).<br />

Den synkrone beskrivelse af det enkelte sprogs system danner således grundlag for<br />

diakronien, der ud fra de synkrone beskrivelser fra forskellige perioder, kan beskrive<br />

- 10 -

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!