Abstract - Akademisk Opgavebank
Abstract - Akademisk Opgavebank
Abstract - Akademisk Opgavebank
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
2 Lingvistisk baggrund<br />
Dette speciale fokuserer meget snævert på spansk gerundium og denne størrelses<br />
syntaktiske funktioner. I dette kapitel vil jeg imidlertid forsøge at redegøre for den bredere<br />
historiske og teoretiske ramme, der danner grundlag for mine overvejelser og min<br />
empiriske undersøgelse. Det drejer sig konkret om den almene lingvistiks opfattelse af<br />
sproget samt teorier om, hvordan sprogets syntaktiske regler kan reanalyseres og<br />
omfortolkes.<br />
I slutningen af kapitlet binder jeg denne viden sammen og sætter den i forhold til mit<br />
særlige fokus: den adjektiviske brug af gerundium.<br />
2.1 Lingvistikkens grundtanke<br />
Sprogvidenskaben har oprindeligt sin rod i filologien, men har siden bevæget sig væk fra<br />
dette udgangspunkt. I sin grundform var sprogvidenskaben historisk og sammenlignende,<br />
dvs. at dens formål var at optegne sprogenes historie og deres indbyrdes slægtskab. I<br />
starten af 1900-tallet blev der imidlertid gjort op med dette syn på sproget, og den almene<br />
lingvistik blev toneangivende i form af grundlæggeren Ferdinand de Saussures idéer.<br />
Jeg baserer mig overordnet set på Saussures og lingvistikkens grundlæggende idé om, at<br />
sproget er et system af forbundne enheder og derfor har en struktur. I denne afhandlings<br />
kontekst betyder det, at en verbalform som gerundium ikke blot kan eller bør forklares ud<br />
fra sit udtryk (form), men også ud fra sine mulige syntaktiske egenskaber (sin plads i<br />
sprogets struktur).<br />
Ud fra Saussures synspunkt skulle sprogvidenskaben – i stedet for at beskæftige sig med at<br />
forsøge at kortlægge sprogenes slægtskaber og historie – beskæftige sig med at beskrive<br />
det enkelte sprogs system, som det kom til udtryk i nutiden. Således skelnede Saussure<br />
mellem synkroni, der beskriver sprogets system på ét afgrænset tidspunkt, og diakronien,<br />
der sammenligner sprogets system, som det har manifesteret sig på forskellige tidspunkter i<br />
historien – og altså er afhængig af synkrone beskrivelser (Arndt 2003: 237-241).<br />
Den synkrone beskrivelse af det enkelte sprogs system danner således grundlag for<br />
diakronien, der ud fra de synkrone beskrivelser fra forskellige perioder, kan beskrive<br />
- 10 -