Abstract - Akademisk Opgavebank

More documents

Recommendations

Info

3.4 Opsummering af grammatikkernes behandling af gerundium Min gennemgang af de forskellige grammatikkers og Denvers studie af gerundium viser, at der langt fra er enighed om, hvordan forskellige konstruktioner med gerundium skal analyseres og klassificeres. Den traditionelle klassificering af gerundium som generelt værende adverbiel, med mulighed for at referere til andre af verbalets led (subjekt, objekt), er gennemgående i de kortfattede behandlinger af gerundium, som udgør størstedelen af den udvalgte litteratur (Gili Gaya, RAE, Alarcos, Kjær Jensen, Mogensen og Søeborg & Krog-Meyer). Disse grammatikker kommer ikke ind på, hvorledes gerundium i NP skal analyseres eller klassificeres, og deres forenklede fremstilling af gerundiums syntaktiske muligheder synes heller ikke at kunne forklare, hvilken rolle gerundium spiller i disse konstruktioner. Fernández Lagunilla og Denver tager derimod fat på disse mere komplekse og svært forklarlige tilfælde, hvor gerundium på trods af sin natur indgår som et led i et nominalsyntagme. Begge kommer de frem til, at gerundium i disse konstruktioner ofte har mange lighedspunkter med gerundium som prædikativ på sætningsniveau, og Fernández Lagunilla kalder den derfor også blot for ”gerundio predicativo en el SN”, mens Denver ikke på samme måde bruger en traditionel grammatisk klassifikation, men blot benævner den ved dens funktion som (post)modifikator. At de øvrige monolingvistiske grammatikker ikke beskæftiger sig med disse konstruktioner, må enten tilskrives, at de ikke har passet ind i den analyse og karakteristik, der ellers gives af gerundium, at de traditionelt ikke har været anset for at være ”korrekte”, eller at de blot er blevet vurderet til at have en så lav frekvens i sproget, at det ikke var nødvendigt at tage dem med. - 33 -
4 Empirisk undersøgelse I dette kapitel vil jeg udføre den empiriske undersøgelse af mit litterære korpus. Først vil jeg imidlertid give en introduktion til metoden (4.1), beskrive korpuset ud fra forskellige parametre (4.2) og give praktiske bemærkninger omkring min fremgangsmåde (4.3). Som oplæg til selve korpusanalysen (4.3) vil jeg redegøre for Per Anker Jensens analyseprincipper (afsnit 4.3.1), der danner det teoretiske grundlag for min analyse. Herefter vil jeg i afsnit 4.3.2 med eksempler fra korpuset på én gang analysere og klassificere forekomsterne af gerundium, samtidig med at jeg redegør for mine analyse- og klassifikationskriterier. Inden jeg går videre til at præsentere og kommentere det statistiske resultat af min korpusanalyse i afsnit 4.5, vil jeg i slutningen af dette afsnit diskutere mine analyse- og klassifikationskriterier (4.4.1), korpusets repræsentativitet (4.4.2) og selve korpusanalysen som metode (4.4.3). 4.1 Korpuslingvistik Korpuslingvistik er ikke en bestemt gren af lingvistikken, men derimod en empirisk metode (baseret på et korpus eller flere korpora), hvormed man kan undersøge og beskrive sprog(brug), dvs. en måde at behandle data på. Denne korpusbaserede metode er gennem tiden bl.a. blevet brugt i forbindelse med studier i syntaks, semantik og komparativ lingvistik. (McEnery 2001: 2-4) På et højere forskningsmæssigt (internationalt) plan, end dette speciale repræsenterer, er et korpus sædvanligvis lig med en digital samling af tekster på 50-500 mio. løbende ord (Teubert 2007: 67). Og korpuslingvistikken er da også stærkt knyttet til den teknologiske udvikling, idet det er gennem computerens regnekraft og behandling af store mængder data, at det bliver muligt at analysere disse kæmpe korpora ud fra udvalgte parametre (ibid.: 50-58). I dette speciale udgør korpuset en utroligt lille brøkdel af de digitale korporas omfang og kan derfor ikke sammenlignes direkte med disse. Umiddelbart kan mit korpus således fremstå som utilstrækkeligt, men jeg vil holde mig til McEnery et al. s beskrivelse af korpuset: - 34 -
Page 1 and 2: Abstract This thesis offers an inve
Page 3 and 4: 4.3.1Teori: Per Anker Jensens princ
Page 5 and 6: grammatikken forsøger at fastholde
Page 7 and 8: La Reina del Sur (2006, 1. udg. 200
Page 9 and 10: 2 Lingvistisk baggrund Dette specia
Page 11 and 12: I reanalysen sker der en ændring a
Page 13 and 14: attributiver i NP’er, idet de ans
Page 15 and 16: (…) un factor digno de ser consid
Page 17 and 18: kapitler og paragraffer. Dette bety
Page 19 and 20: RAE bruger ligesom Gili Gaya sit f
Page 21 and 22: Alarcos’ meget korte gennemgang d
Page 23 and 24: Som en ekstra variant af den prædi
Page 25 and 26: Jeg har valgt Kjær Jensens og Moge
Page 27 and 28: (2) gerundium som adverbial, og beg
Page 29 and 30: 3.3 Denvers studier af gerundium i
Page 31: Desuden er det interessant, at geru
Page 35 and 36: De tre forfattere er i øvrigt alle
Page 37 and 38: RUI164 El individuo se acercó al m
Page 39 and 40: RUI147 Tomé uno de los cuadernos y
Page 41 and 42: 4.3 Korpusanalyse Forarbejdet til k
Page 43 and 44: substantiver kaldes for ”adjektiv
Page 45 and 46: live frasorteret - og dermed ikke v
Page 47 and 48: Her er der for det første tale om
Page 49 and 50: semantisk viser sig ved ophævelse
Page 51 and 52: 4.3.2.4 Adjektivisk GP Betegnelsen
Page 53 and 54: konstruktion kan GP’en altså ikk
Page 55 and 56: Her betyder como dog ikke nogen bet
Page 57 and 58: I (RUI258) vil jeg, idet der optræ
Page 59 and 60: perfektum. Og hvad der er endnu mer
Page 61 and 62: ui098 Flammerne havde fortæret næ
Page 63 and 64: Min opsplitning af den absolutte ko
Page 65 and 66: det med det samme fastslås, at jo
Page 67 and 68: Således er næsten 59 % af forekom
Page 69 and 70: optræder oftest i adverbielle GP
Page 71 and 72: adverbial. Således må Gili Gayas
Page 73 and 74: Alarcos’ terminologi kan i øvrig
Page 75 and 76: forekomsterne i mit korpus synes de
Page 77 and 78: den adverbielle GP som den vigtigst
Page 79 and 80: Endelig afviser Kjær Jensen, at GP
Page 81 and 82: nogen syntaktisk funktion. Ingen af
Page 83 and 84:
6.2 Diskussion af terminologiens ro
Page 85 and 86:
Men samtidig afslører min analyse
Page 87 and 88:
8 Perspektivering Det spanske gerun
Page 89 and 90:
Chomsky, Noam (1972b): Aspects of t
Page 91 and 92:
Müller, Henrik Høeg (1998): Subst
Page 93:
10 Appendiks - 94 -
show all

Abstract - Akademisk Opgavebank

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?