Abstract - Akademisk Opgavebank

3.4 Opsummering af grammatikkernes behandling af gerundium
Min gennemgang af de forskellige grammatikkers og Denvers studie af gerundium viser, at
der langt fra er enighed om, hvordan forskellige konstruktioner med gerundium skal
analyseres og klassificeres.
Den traditionelle klassificering af gerundium som generelt værende adverbiel, med
mulighed for at referere til andre af verbalets led (subjekt, objekt), er gennemgående i de
kortfattede behandlinger af gerundium, som udgør størstedelen af den udvalgte litteratur
(Gili Gaya, RAE, Alarcos, Kjær Jensen, Mogensen og Søeborg & Krog-Meyer). Disse
grammatikker kommer ikke ind på, hvorledes gerundium i NP skal analyseres eller
klassificeres, og deres forenklede fremstilling af gerundiums syntaktiske muligheder synes
heller ikke at kunne forklare, hvilken rolle gerundium spiller i disse konstruktioner.
Fernández Lagunilla og Denver tager derimod fat på disse mere komplekse og svært
forklarlige tilfælde, hvor gerundium på trods af sin natur indgår som et led i et
nominalsyntagme. Begge kommer de frem til, at gerundium i disse konstruktioner ofte har
mange lighedspunkter med gerundium som prædikativ på sætningsniveau, og Fernández
Lagunilla kalder den derfor også blot for ”gerundio predicativo en el SN”, mens Denver
ikke på samme måde bruger en traditionel grammatisk klassifikation, men blot benævner
den ved dens funktion som (post)modifikator.
At de øvrige monolingvistiske grammatikker ikke beskæftiger sig med disse
konstruktioner, må enten tilskrives, at de ikke har passet ind i den analyse og karakteristik,
der ellers gives af gerundium, at de traditionelt ikke har været anset for at være ”korrekte”,
eller at de blot er blevet vurderet til at have en så lav frekvens i sproget, at det ikke var
nødvendigt at tage dem med.
- 33 -