Abstract - Akademisk Opgavebank

Alarcos’ terminologi kan i øvrigt forekomme forvirrende i forhold til den, jeg har valgt at
bruge. Således bruger han udtrykket ”adyacente” generelt om det, at en størrelse lægger sig
til en anden (f.eks. gerundium til et substantiv), mens prædikativet ifølge Alarcos besidder
”funciones de tipo atributivo” og attributivet ”funciones de adjetivos” (2005: 182).
Som eksempler på (2) nævner Alarcos billedtekster uden finit verbal, objektsprædikativet
og adjektiverne ardiendo og hirviendo. Førstnævnte ligger uden for mine klassifikationer,
da sætninger uden verbal er blevet frasorteret, mens de to øvrige eksempler må
kategoriseres som prædikativ og (attributivt) adled. I forhold til mine klassifikationer
inddrager Alarcos altså hverken subjektsprædikativet, det frie prædikativ eller
konstruktionen – om end sidstnævnte kan siges at have visse ligheder med
f.eks. typen billedtekster. I denne sammenhæng nævner Alarcos også, at denne egenskab er
”análoga a la de los adjetivos” (2005: 182).
Således kan Alarcos’ beskrivelse af gerundium også synes delvis mangelfuld i forhold til
mine empiriske data. Der er dog en væsentlig forskel på Alarcos og Gili Gaya/RAE, idet
Alarcos’ tilgang er deskriptiv. Dette betyder, at de adjektiviske funktioner ikke afvises
kategorisk som i førnævnte grammatiker, men dog ikke, at Alarcos mener, at GP’en kan
udfylde en hvilken som helst adjektivisk funktion. Begrænsningerne afhænger dog først og
fremmest af de leksikalske egenskaber hos verbet i gerundium (2005: 182).
Ser man på Alarcos’ prioriteringer har han valgt at begynde sin redegørelse for gerundiums
egenskaber med den adverbielle GP – efterfulgt af den adjektiviske – men til gengæld er
omfanget af de to forklaringer omtrent lige store. I forhold til fordelingen i mit korpus må
Alarcos derfor siges at beskæftige sig forholdsvist meget med de adjektiviske GP’er – eller
måske snarere forholdsvist lidt med de adverbielle GP’er. Dette giver dog en vis mening,
idet Alarcos – i modsætning til de normative grammatikker – nødvendigvis må bevæge sig
nærmere ind på de adjektiviske GP’ers egenskaber og begrænsninger mv.
Det skal også bemærkes, at Alarcos’ beskrivelse af gerundium i det hele taget er den mest
kortfattede blandt de udvalgte grammatikkers, og at han vier en del af den sparsomme
plads til at forklare gerundiums forhold til tempus og aspekt mv. På den baggrund kan det
være svært at argumentere for, at han bør inkludere de marginale forekomster, jeg har
registreret i mit korpus, i sin fremstilling.
- 74 -