Abstract - Akademisk Opgavebank

Da barnet ikke kender til sprogets tidligere forandringer, kan det kun fortolke det input, det
får fra sine omgivelser, mens det ikke har nogen forudsætninger for at forstå den
oprindelige underliggende struktur, som en syntaktisk konstruktion måske rummer for
andre (generationer af) sprogbrugere.
Sprogforandringsmekanismerne, som blev beskrevet i foregående afsnit, bliver således
forklaret som udslag af børns ”fejltolkninger” af sprogets system, hvilket fører til et nyt
system. Som Campbell er inde på, kan også voksne sprogbrugere reanalysere og forny
sproget og dets system, og Chomskys teori kan derfor ikke påstås at være den eneste
faktor, der gør sig gældende i forbindelse med sprogforandringer (ibid.: 289-292).
En anden årsagsfaktor, som de generative lingvister har fremhævet, er det, som Campbell
kalder ”ease and simplification” – dvs. at sprogbrugere har en tendens til at simplificere
deres udtryk, hvilket må ses som en ændring i overfladestrukturen (ibid.: 315).
De to ovennævnte teorier supplerer således hinanden, idet den klassiske sprogvidenskab
udelukkende angiver regler for sprogforandringens mekanismer, mens den generative
lingvistik forsøger at forklare, hvilke kognitive processer der kan ligge bag disse
mekanismer.
2.3 Gerundium set i lyset af reglerne for sprogforandring
Med baggrund i teorierne omkring sprogforandring vil jeg forsøge at gøre rede for min
antagelse: at spansk gerundium kan tænkes udfylde flere adjektiviske funktioner. Dette
skal ses ud fra det synspunkt, at den spanske præsens participium ikke er produktiv, og at
gerundium, der er aktiv og udtrykker samtidighed, derfor er den verbalform, der på visse
punkter bedst komplementerer perfektum participiums egenskaber (passiv, fortidighed). 2
Den spanske præsens participium som tidligere nævnt uproduktiv i det spanske sprog, om
end mange adjektiver og en del substantiver har deres oprindelse i denne form. Den
spanske gerundium er derimod en produktiv verbalform, og oven i dette er det almindeligt
accepteret, at formerne ardiendo og hirviendo (samt colgando) kan fungere som
2 Præsens participium forsvandt som produktiv verbalform i udviklingen fra latin til det moderne castellano,
om end den blev brugt blandt lærde helt op til det 10. århundrede (es.wikipedia.org). I nutidens castellano er
ord, der ender på -ante, -ente og -iente således oftest adjektiver, substantiver, adverbier eller præpositioner,
men fungerer aldrig som verber (bl.a. Søeborg & Krog-Meyer, 1987: 214).
- 13 -