Abstract - Akademisk Opgavebank

(…) un factor digno de ser considerado para entender cómo ha sido abordado
el estudio del gerundio en la gramática española es el origen híbrido de esta
forma no finita del verbo, procedente de la confluencia de dos formas latinas:
el gerundio en caso ablativo y el participio de presente. De la primera deriva la
forma del gerundio castellano y su valor adverbial como un modificador
verbal que expresa el medio o manera en que se realiza la acción denotada
por el verbo principal (…) De la segunda procede el valor predicativo del
gerundio cuando aparece en frases como Vimos a María besándose con un
hombre. (Fernández Lagunilla 2000: 3453)
Heraf fremgår det altså, at den prædikative brug muliggøres af gerundiums delvise
oprindelse i latins præsens participium, der må siges at være en udpræget adjektivisk
verbalform. 5
Og i forbindelse med den – ifølge normative grammatikker ukorrekte – attributive brug af
gerundium skriver Københavns Universitets Thora Vinther i sit undervisningskompendium
Grammatik II:
Man finder desuden mange eksempler, hvor det er uklart om gerundium er
brugt adjektivisk eller adverbielt, og mange eksempler hvor det tydeligvis er
brugt adjektivisk, imod reglerne for hvad der er korrekt.
(…)
Konklusionen vedrørende attributiv brug af gerundium er altså at den
forekommer, også hos anerkendte forfattere. Men den er ikke særlig
almindelig, og anses heller ikke for at være god sprogbrug, så udlændinge bør
nok holde sig fra den. (Vinther 2001: 47-48)
Vinthers behandling af den attributive brug af gerundium er for så vidt et bekræftende svar
på min hypotese, men det er imidlertid ikke nok til at svare på, hvor udbredt den attributive
brug af gerundium er kvantitativt – eller hvorvidt dette er den eneste adjektiviske brug af
gerundium, som den traditionelt bliver afgrænset til.
5 Jeg vil senere behandle Fernández Lagunillas generelle beskrivelse af gerundium i afsnit 3.14.
- 16 -