Den lyriske impuls

More documents

Recommendations

Info

ikke er til stede i ordene og digtet, men må erfares indirekte ved som lynet at slå ned i læsningen. Dette understreger med al tydelighed læserens nødvendighed for poesien, eftersom poesien er afhængig af læserens aktive læsning for at kunne udfoldes. I tråd hermed forklarer Longinos i Den store stil, at poesien er afhængig af læserens tankevirksomhed, og at den aktive læsning gør læseren til medskaber af poesien og tillader poesien at sige mere, end den umiddelbart siger. Longinos skriver, at ordene ”efterlader mere i tanken, end selve ordenes mening” hos læseren, så det synes, ”som vælder det ud af vort eget indre” (Longinos: 1934, 24). For det er præcis læseren, der i sin egenskab af sanseligt og perciperende subjekt og gennem sin vedholdende læsning flytter lynet fra at være et objekt i den fysiske verden til at udfolde det som uendeligt objekt gennem dets forskellige manifestationer. Som ligeledes Sjklovskij pointerer, opnår objektet nyt liv i denne udfoldelse, fordi det kan opfattes som et kontinuum frem for en afgrænset genstand (Sjklovskij: 1916/1991, 23). Desuden medvirker dette til, at digtet og verden ses på en ny måde, og at læseren opnår den vigtige erfaring, at niveauerne frem for at være distinkt adskilte områder allerede befinder sig i og altid vil være integrerede dele af det uendelige niveau. På den vis er virkeligheden noget mere end virkeligheden. Den ydre, fysiske verden og den uendelige verden har med andre ord lige stor valør, er lige virkelige og nærværende. I en spændt konstruktion forener poesien det fysiske og det uendelige i én verden, hvor lyrikken giver adgang til alle niveauerne i den. Og dette uden at indføre en ny form for dualisme, da dualisme netop defineres ved to skarpt adskilte dele, der intet har med hinanden at gøre, mens poesien derimod integrerer det fysiske og det uendelige i heterogen simultanitet. Ved at arbejde intensivt med den æstetiske form kan vejen gennem kunstige strukturer banes til det uendelige, der ligger bag formen. Den sproglige indetermination og glidningerne mellem betydningsdannelser medvirker netop til at skabe disse kunstige strukturer, der kan muliggøre erfaringer gennem den indirekte afstand. Det kan måske virke selvmodsigende, at noget kunstigt kan lede til noget ægte, men lyrikken kan, som det kunstige organ, den ifølge Claussen kan opfattes at være, ad 99
kunstig og indirekte vej give mennesket en erfaring af det uendelige, fordi ordene og sproget skaber en afstand. Og paradoksalt nok kommer en erfaring af det uendelige desto tydeligere i stand, jo kunstigere ordene og sproget optræder. Som Kant ganske rigtigt pointerer, er afstanden påkrævet, da det uendelige som en større virkelighed bag denne virkelighed ikke kan opleves direkte, men alene erfares indirekte. Derfor kræver erfaringen af det uendelige en aktiv indsats, for digtet er på ingen måde en færdig tekst, men kræver, at læseren som medskaber af betydninger medvirker til udfoldelse af poesien ved at gå aktivt ind i læsningen og digtet som rum for poetiske erfaringer for at få – ikke en viden om eller umiddelbar genkendelse af – men et syn og poetisk erfaring af det uendelige. 4 Afslutning I indledningen blev problematikken omkring, hvad det egentlig er, kunsten i longinianistisk forstand formår, bevidst indsnævret til at udgøre et fokus på den lyriske impuls og lyrikkens billedstrukturer, fordi billedet netop fungerer som metonymi for kunsten. Der blev således spurgt til, hvad det er, billedet kan. Afslutningsvist vendes fokus atter tilbage til kunsten, for hvilke konsekvenser får den fremlagte diagonale billedopfattelse så for, hvad litteratur, poesi og kunst egentlig er og derfor følgelig kan? I Den store stil skriver Longinos, at kunsten formår noget ganske særligt. Kunsten kan nemlig etablere kontakt til det guddommelige og uendelige, der ligger uden for mennesket og den fysiske verdens endelighed: ”[naturen] indgød […] strax i vore sjæle en ukuelig attrå efter alt evig stort og mere guddommeligt end vi selv. Derfor kan menneskesindets tragten i syn og tanke ikke nøjes med alverden, men vore vågne drømme søger hinsides grænsen for det rum, der omgiver os, og hvis én 100
Page 1 and 2:
Den lyriske impuls En undersøgelse
Page 3 and 4:
5 Bilag............................
Page 5 and 6:
traditionelt set været opfattet so
Page 7 and 8:
Serafsproget beskrives som et på a
Page 9 and 10:
sprog. Poesien bevæger sig derimod
Page 11 and 12:
Der findes utallige måder, hvorpå
Page 13 and 14:
For at komme dette ikke-fysiske ”
Page 15 and 16:
omdrejningspunkt opridses som en i
Page 17 and 18:
dermed muligt at tale om bevægelse
Page 19 and 20:
Fig. 2 Den paradoksale forståelse
Page 21 and 22:
metafordannelser, er af særdeles s
Page 23 and 24:
samtidig det nykritiske credo, at n
Page 25 and 26:
singulær fokusering på et eventue
Page 27 and 28:
Den diagonale forståelses billeder
Page 29 and 30:
med til planten, og alene når plan
Page 31 and 32:
denne ”Andethed”! Og for at kom
Page 33 and 34:
Det gælder nemlig ikke om blot ras
Page 35 and 36:
sig om, og udskyder og besværer me
Page 37 and 38:
Aristoteles pure det uendelige og b
Page 39 and 40:
selv er lysten præget af en samtid
Page 41 and 42:
tanken betyder og som den vil betyd
Page 43 and 44:
vejen til det uendelige. Og med den
Page 45 and 46:
understreger Bonnefoy endvidere, at
Page 47 and 48:
2.6 Konkluderende omkring teoriafsn
Page 49 and 50:
hjælp af forskellige termer. På d
Page 51 and 52: De mange bud på, hvad det egentlig
Page 53 and 54: Den opbyggede tankefigur kan såled
Page 55 and 56: evægelighed, og hugormen rodens ub
Page 57 and 58: fremhæves, men samtidig nedbrydes
Page 59 and 60: en ”Sats, / der synger blot sig s
Page 61 and 62: det tredje sted, ”som Blodet ikke
Page 63 and 64: i de øjeblikke, hvor der ikke fiks
Page 65 and 66: en grotte opfanger bølgers skvulpe
Page 67 and 68: Denne vished resulterer i, at det j
Page 69 and 70: hvirvlens tomhed som et tydeligt
Page 71 and 72: stilhed af en paradoksal melodisk s
Page 73 and 74: filosofiske naturalisme reduceres p
Page 75 and 76: medtage elementer fra denne slutstr
Page 77 and 78: fysiske forståelsessfære, er der
Page 79 and 80: illede af naturen som til alle tide
Page 81 and 82: modsvarer åbenbaringen af den frem
Page 83 and 84: ”Erfrägst du sie? im Liede wehet
Page 85 and 86: metonymier for det uendelige. For d
Page 87 and 88: fortættes i hellige ord, der fuldt
Page 89 and 90: dem Menschen gegeben, […]“. Sem
Page 91 and 92: på den baggrund under overskriften
Page 93 and 94: evæge sig i mellemrummet mellem no
Page 95 and 96: Men på dette felt kæmper Hölderl
Page 97 and 98: Problemet består kort sagt i diskr
Page 99 and 100: kampen for at omforme det tradition
Page 101: elation og i et nyt billedsprog gen
Page 105 and 106: opnå status af at være original o
Page 107 and 108: 5 Bilag Bilag 1 Femte strofe fra Fr
Page 109 and 110: Bilag 3 Uddrag af første og anden
Page 111 and 112: Bilag 5 Thorkild Bjørnvig in: Figu
Page 113 and 114: Bilag 6 Friedrich Beißners version
Page 115 and 116: Weh mir! Und sag ich gleich, 70 Ich
Page 117 and 118: u. höhere Macht [DaUnd darum ist d
Page 119 and 120: fragmenteret og på den vis tegner
Page 121 and 122: analysens indrømmelse. Enhver læs
Page 123 and 124: Bjørnvig, Thorkild (1993): ”Rytm
Page 125 and 126: Erslev Andersen, Jørn (1997): ”G
Page 127 and 128: Janss, Christian (1999c): ”Hölde
Page 129 and 130: Sjklovskij, Victor B. (1916/1991):
Page 131: Um die Verwendbarkeit der zusammenf
show all

Den lyriske impuls

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?