Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
medtage elementer fra denne slutstrofe, som på ingen måde står uudfordret i filologien,<br />
er, at den sætter spørgsmålstegn ved og drager Heideggers og også Bjørnvigs<br />
affirmative versioner i tvivl. Undervejs i analysen vil det fremgå klart, hvilken udgave<br />
der henvises til. Men da det her vil føre for vidt at anføre begrundelser for valg mellem<br />
disse udgaver eller arbejde ud fra en detaljeret samlæsning af forskellige kanoniserede<br />
udgaver, henvises til bilag 8 for yderligere udfoldelse af Hölderlin-eksegesen og det<br />
filologiske problem.<br />
Wie wenn am Feiertage… udspiller sig på en ikke nærmere specificeret<br />
højtidsdag, og udgangspunktet er et arkaisk landskab en tidlig morgen efter et natligt<br />
uvejr, hvor en landmand begiver sig ud på marken for at besigtige sin ejendom. Imens<br />
høres tordenen fra uvejret stadig i det fjerne. Som en direkte virkning af nattens<br />
uophørlige ”Blize” i linie 3 fornemmes en tydelig eftertilstand i naturen, som ånder fred<br />
og ro i en art genfødt urtilstand.<br />
Men bemærk, at der allerede fra begyndelsen peges på billedet som det<br />
primære i digtet, og den prægnante billedbrug er værd at lægge mærke til, da de lyn,<br />
som optræder i tredje linie, adskiller sig fra den gængse opfattelse af lyn som<br />
almindeligvis glohede og altødelæggende i deres nedslag, fordi de her beskrives som<br />
”kühlenden” og genopbyggelige for naturen efter den ”heißer Nacht”. Lynet optræder<br />
på dette sted i digtet i form af et oxymoron, hvilket bevirker, at det tematiseres som<br />
billede og kommer i besiddelse af egenskaber, som adskiller det fra et almindeligt lyn.<br />
Dermed bevæger lynet sig allerede fra digtets begyndelse væk fra dets almindelige<br />
forståelsessfære og ind i en ny, hvor det må forstås som andet og mere end et blot fysisk<br />
fænomen.<br />
Første verslinies åbningsord, det sammenlignende ”wie wenn”, peger<br />
desuden på en gentagelighed eller cirkularitet – ”som når” på højtidsdage: ”fern noch<br />
tönet der Donner” og ”in sein Gestade wieder tritt der Strom” (l. 4-5) – der enten ligger<br />
forud for digtet som en mulig prætekst, eller peger på et billede eller metafor, der vil<br />
fremgå af digtets videre forløb. Spørgsmålet om, hvilket fænomen der henvises til, er<br />
nok så interessant, men har ikke primær interesse, da fokus her ligger på billedbrugen i<br />
digtet.<br />
72
Change language