Den lyriske impuls

nobelbiblioteket.au.dk

Den lyriske impuls

medtage elementer fra denne slutstrofe, som på ingen måde står uudfordret i filologien,

er, at den sætter spørgsmålstegn ved og drager Heideggers og også Bjørnvigs

affirmative versioner i tvivl. Undervejs i analysen vil det fremgå klart, hvilken udgave

der henvises til. Men da det her vil føre for vidt at anføre begrundelser for valg mellem

disse udgaver eller arbejde ud fra en detaljeret samlæsning af forskellige kanoniserede

udgaver, henvises til bilag 8 for yderligere udfoldelse af Hölderlin-eksegesen og det

filologiske problem.

Wie wenn am Feiertage… udspiller sig på en ikke nærmere specificeret

højtidsdag, og udgangspunktet er et arkaisk landskab en tidlig morgen efter et natligt

uvejr, hvor en landmand begiver sig ud på marken for at besigtige sin ejendom. Imens

høres tordenen fra uvejret stadig i det fjerne. Som en direkte virkning af nattens

uophørlige ”Blize” i linie 3 fornemmes en tydelig eftertilstand i naturen, som ånder fred

og ro i en art genfødt urtilstand.

Men bemærk, at der allerede fra begyndelsen peges på billedet som det

primære i digtet, og den prægnante billedbrug er værd at lægge mærke til, da de lyn,

som optræder i tredje linie, adskiller sig fra den gængse opfattelse af lyn som

almindeligvis glohede og altødelæggende i deres nedslag, fordi de her beskrives som

”kühlenden” og genopbyggelige for naturen efter den ”heißer Nacht”. Lynet optræder

på dette sted i digtet i form af et oxymoron, hvilket bevirker, at det tematiseres som

billede og kommer i besiddelse af egenskaber, som adskiller det fra et almindeligt lyn.

Dermed bevæger lynet sig allerede fra digtets begyndelse væk fra dets almindelige

forståelsessfære og ind i en ny, hvor det må forstås som andet og mere end et blot fysisk

fænomen.

Første verslinies åbningsord, det sammenlignende ”wie wenn”, peger

desuden på en gentagelighed eller cirkularitet – ”som når” på højtidsdage: ”fern noch

tönet der Donner” og ”in sein Gestade wieder tritt der Strom” (l. 4-5) – der enten ligger

forud for digtet som en mulig prætekst, eller peger på et billede eller metafor, der vil

fremgå af digtets videre forløb. Spørgsmålet om, hvilket fænomen der henvises til, er

nok så interessant, men har ikke primær interesse, da fokus her ligger på billedbrugen i

digtet.

72

More magazines by this user
Similar magazines