You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
det tredje sted, ”som Blodet ikke glemmer” (l. 39). Stedet for hvirvlen betegnes i digtet<br />
som et ikke-sted, som ikke kun befinder sig ét sted, idet det er ”uden Sted, / og mulig<br />
alle Steder” (l. 32-33). Det peger på, at hvirvlen kan opstå ud fra en fordybelse i det<br />
fysiske klitspejl såvel som det indre sandspejl, men at hvirvlen hverken er ydre eller<br />
indre, men både/og, fordi den forener klitspejlet og sandspejlet i en integration:<br />
Hvirvlen som noget tredje, der vil bestå, selv når hvirvlens ydre maske er forgået og<br />
smuldret til sine grunddele (l. 35-36).<br />
3.1.1 Overordnet diskussion og perspektiver: Det hvirvlende digt<br />
Det, som er så interessant ved Klitspejlet, er, at der undervejs og på flere<br />
niveauer sker en række glidninger og bevægelser, som ryster hele digtet. Hvirvlen er<br />
som stadigt transformerende og gennemgående metafor præcis, hvad det hele drejer sig<br />
om. Ligesom sand hele tiden ændrer sig i en blæsende sandklit, ændrer hvirvlen som<br />
metafor sig også digtet igennem. To modsatrettede rytmer kæmper side om side: <strong>Den</strong><br />
skabende, abstrakte hvirvel, som skaber billedet, og den destruktive, fysiske sandklits<br />
hvirvlende sandkorn, der udvisker ethvert opstået billede og erstatter det med et nyt.<br />
For situationen i klitten ændrer sig konstant og besværliggør læsningen<br />
gennem digtets vanskelige opbygning, og hele digtets form bidrager til forvirringen med<br />
manglende kommatering og flere forskellige og modsætningsfyldte beskrivelser af<br />
samme fænomen. Læseren tvinges ned i tempo og til at lægge mærke til hvirvlens<br />
bevægelser i digtet. Digtet igennem fremstår denne markante metafor som en yderst<br />
raffineret figur, der i sine bevægelser undervejs glider mellem og opløses i sine<br />
modsætninger som syner på en varm sommerdag.<br />
I det hele taget er opløsende dikotomier og paradokser symptomatiske for<br />
digtet, og spørgsmålene ligger ligefor: Kan et klitspejl overhovedet spejle noget, kan et<br />
sandspejl spejle tomhed og kan en kegle være tom, endsige fuld forstået ud fra begreber<br />
i en fysisk, konkret verden? Under alle omstændigheder er det yderst vanskeligt at<br />
fastholde og forstå digtets overordnede metafor, fordi hvirvlen undervejs opløses i<br />
sandet i stadigt nye (spejl-)billeder. Hvirvlen får bestandigt nye egenskaber samtidig<br />
58
Change language