Den lyriske impuls

tanken betyder og som den vil betyde ved at sætte dem i form”
(Lyotard: 1984/1994, 71).
Essentielt fastslår Lyotard endvidere, at nuancen og timbren – og analogt til dem også
ordene – indfører ”en slags uendelighed” (Lyotard: 1984/1994, 68), der rækker ud over
endeligheden og fremkalder en ubestemmelighed inden for de vanlige fysiske
parametre. I forbindelse med lyrikken er konsekvenserne vidtrækkende, da Lyotard
forbinder lyrikkens materielle og tekniske arbejde med det uendelige og dermed
understreger, at der potentielt åbnes for følelsen af det uendelige gennem et
vedholdende og gennemtænkt arbejde med ordene. Der fokuseres altså på det konkrete,
tekniske arbejde med at få ord til at hænge sammen i en sådan struktur, at de kan lede til
en erfaring af det uendelige.
Det fysiske kan ikke direkte fremstille det uendelige, siger Kant, fordi
sproget klæber til den fysiske verden og er begrænset dertil. Men lektionen fra Lyotard
og Kant er præcis, at en erfaring af de formløse, ubegrænsede objekter og af det sublime
potentielt kan opnås gennem en bestemt gestaltning af det fysiske, gennem farvernes
nuance, musikkens timbre eller lyrikkens ord. Det fysiske kan bidrage med en struktur,
som muliggør en overskridelse af selv samme fysiske verden, men netop i og med det
fysiske.
Det sublime er ikke at finde i den fysiske verden, men alene som en idé i
tænkningen, eller, som Lyotard formulerer det, som den fysiske ubestemmelighed, der
peger på det uendelige. I tænkningens overskridelse af den fysiske verden bliver det
fysiske materiale det, som åbner for ikke-materialet! Der bliver med andre ord tale om
de ikke-fysiske nuancer. Her tydeliggør Lyotard det, som Kant er implicit omkring.
Nuancen, timbren og ordene kan potentielt åbne for de ikke-fysiske forskelle i
materialet, så der opstår en immateriel forskel. Dermed formår tænkningen noget, som
den fysiske verden ikke evner, for tænkningen er ikke begrænset til alene at forholde sig
til den fysiske verden, men kan forestille sig det uendelige i og med det fysiske.
Når indbildningskraften således overskrider endelighedens grænser
gennem en særlig gestaltning af det fysiske materiale, hæver det sublime sig over alle
modsætninger. Med Kants ord bliver det muligt at sammenfatte det uendelige ”u n t e r
38