Den lyriske impuls

henvender sig til det opsøgende menneske, ”addresses you” (Bloom: 2000, 22), men
selv fremstår uimodtagelig over for henvendelser. Med andre ord slår Andetheden ind i
mennesket som en kraft udefra.
Dette fører direkte videre til Blooms tredje vigtige begreb. Det vedrører
dem, der gerne vedholder den dybe læsning, der fordres for opnåelsen af kontakt til
Andetheden, fordi gevinsten i sidste ende kan udgøre en personlig og dyb
tilfredsstillelse. Bloom skriver herom, at ”the strongest, most authentic motive for deep
reading […] is the search for a difficult pleasure”(Bloom: 2000, 29). Mennesket læser
altså også for at nå den vanskelige nydelse. Trods det, at den er overmåde vanskelig
opnåelig, kan en tålmodig læsning nemlig medføre en nydelse, der på alle måder råder
bod på alle anstrengelserne forbundet med den dybe læsnings mange kvaler, fordi den
giver et glimt af Andetheden. 18 Nydelsen er karakteriseret som vanskelig, fordi den i
modsætning til andre nydelser i høj grad kræver noget: En aktiv indsats af den, der
ønsker at opnå den. Men den vanskelige nydelse har også en ganske særlig karakter,
som bevirker, at den adskiller sig yderligere, idet den ifølge Bloom er ”a higher
pleasure” (Bloom: 2000, 29). Den vanskelige nydelse er altså af en anden og højere
orden end andre lettilgængelige nydelser og står dermed i relation til Andetheden.
Det er vigtigt at forstå den vanskelige nydelse som værende i klar
opposition til den umiddelbare og lette nydelse. For vendes blikket for en kort stund
tilbage til Sjklovskijs bestemmelser omkring hverdagssproget, er den lette nydelse netop
en nydelse, der søger at gøre det ukendte velkendt. Og med de Man in mente opnås den
lette nydelse i mødet med traditionelle billeddannelser, hvor verden er ordnet i binære
modsætninger. Det bliver da med andre ord muligt at placere den lette nydelse inden for
grænserne af spor 1. Den vanskelige nydelse kommer derimod på tale inden for spor 2
og diagonalen, såfremt læseren konfronteres med og udholder de poetiske metaforer. De
er som bekendt kendetegnet ved deres opprioritering af billedet til at være det, det drejer
18 Med sit begreb om den vanskelige nydelse indskriver Bloom sig i og forlænger den longinianistiske
tradition i en moderne variant. Den vanskelige nydelse opstår netop som resultat af den vold, som
billeddannelserne øver på bevidstheden. Kants filosofiske overvejelser omkring ”negative Lust” i
Analytik des Erhabenen (Kant: 1790/2001), indskriver sig i samme tradition og har desuden ikke så lidt
affinitet til den vanskelige nydelse. Se p. 35 for Kants negative lyst.
31