Den lyriske impuls

nobelbiblioteket.au.dk

Den lyriske impuls

henvender sig til det opsøgende menneske, ”addresses you” (Bloom: 2000, 22), men

selv fremstår uimodtagelig over for henvendelser. Med andre ord slår Andetheden ind i

mennesket som en kraft udefra.

Dette fører direkte videre til Blooms tredje vigtige begreb. Det vedrører

dem, der gerne vedholder den dybe læsning, der fordres for opnåelsen af kontakt til

Andetheden, fordi gevinsten i sidste ende kan udgøre en personlig og dyb

tilfredsstillelse. Bloom skriver herom, at ”the strongest, most authentic motive for deep

reading […] is the search for a difficult pleasure”(Bloom: 2000, 29). Mennesket læser

altså også for at nå den vanskelige nydelse. Trods det, at den er overmåde vanskelig

opnåelig, kan en tålmodig læsning nemlig medføre en nydelse, der på alle måder råder

bod på alle anstrengelserne forbundet med den dybe læsnings mange kvaler, fordi den

giver et glimt af Andetheden. 18 Nydelsen er karakteriseret som vanskelig, fordi den i

modsætning til andre nydelser i høj grad kræver noget: En aktiv indsats af den, der

ønsker at opnå den. Men den vanskelige nydelse har også en ganske særlig karakter,

som bevirker, at den adskiller sig yderligere, idet den ifølge Bloom er ”a higher

pleasure” (Bloom: 2000, 29). Den vanskelige nydelse er altså af en anden og højere

orden end andre lettilgængelige nydelser og står dermed i relation til Andetheden.

Det er vigtigt at forstå den vanskelige nydelse som værende i klar

opposition til den umiddelbare og lette nydelse. For vendes blikket for en kort stund

tilbage til Sjklovskijs bestemmelser omkring hverdagssproget, er den lette nydelse netop

en nydelse, der søger at gøre det ukendte velkendt. Og med de Man in mente opnås den

lette nydelse i mødet med traditionelle billeddannelser, hvor verden er ordnet i binære

modsætninger. Det bliver da med andre ord muligt at placere den lette nydelse inden for

grænserne af spor 1. Den vanskelige nydelse kommer derimod på tale inden for spor 2

og diagonalen, såfremt læseren konfronteres med og udholder de poetiske metaforer. De

er som bekendt kendetegnet ved deres opprioritering af billedet til at være det, det drejer

18 Med sit begreb om den vanskelige nydelse indskriver Bloom sig i og forlænger den longinianistiske

tradition i en moderne variant. Den vanskelige nydelse opstår netop som resultat af den vold, som

billeddannelserne øver på bevidstheden. Kants filosofiske overvejelser omkring ”negative Lust” i

Analytik des Erhabenen (Kant: 1790/2001), indskriver sig i samme tradition og har desuden ikke så lidt

affinitet til den vanskelige nydelse. Se p. 35 for Kants negative lyst.

31

More magazines by this user
Similar magazines