Den lyriske impuls

Men først er det vigtigt at præcisere det nærmere forhold mellem
billedernes treleddede forløb eller tre tempi for billeddannelser og de mere overordnede
første og andet spor. Traditionel billeddannelse er som nævnt udtryk for en digtning ad
spor 1, mens de Mans paradoksale billeddannelser udtrykker spor 2-digtning, da disse
billeder hævder billedets primaritet og har deres udgangspunkt i den paradoksale natur.
Den diagonale forståelses poetiske metaforer er derimod udtryk for billeder, der
bevæger sig inden for spor 2, men på samme tid integrerer spor 1 og spor 2 i en ny (og
tredje!) figur uden at isolere nogen af dem.
Fig. 3 Den diagonale forståelse
Diagonal billeddannelse
De stiplede linier skal understrege diagonalens karakter af ikke-binaritet og indirekthed i forhold
til traditionel billeddannelse (figur 1) og paradoksal billeddannelse (figur 2). Diagonalen er netop
dét, der går på tværs af en horisontal lagdeling i en dualistisk opdelt verden.
Indvendingen ligger lige for. Er diagonalen ikke blot gentagelsen af en
allerede eksisterende binaritet? Svaret herpå er et stort og rungende nej! Inden for det
tredje billedes diagonale forståelse bliver forholdet mellem første og andet spor aldrig
en binaritet som i traditionel og paradoksal billeddannelse, fordi diagonalen fuldt ud
integrerer sporene som moment i sin udfoldelse. Der bliver derfor aldrig tale om at læse
spor 1 og 2 op mod hinanden. Den diagonale poesi vrider derimod alle modsætninger
over i en anden og skævere struktur uden binære modsætninger og traditionelle op/ned-
termer, så læsningen aldrig tvinges til valg mellem spor. Og det er præcis den diagonale
models styrke. Sanseligheden og den fysiske reference er stadig integreret, og de binære
modsætninger er ikke længere modsætninger.
23