Den lyriske impuls

evæge sig i mellemrummet mellem noget fysisk og ikke-fysisk. Eksempelvis er
landmanden rykket ud af sit sanselige tilhørsforhold til den omgivende natur, da han på
andet niveau evner at udkaste høje ting, ”wenn hohes er entwarf” ( l. 29). På andet
niveau er digteren desuden gennem ”des gemeinsamen Geistes” (l. 43) i stand til at
erkende, hvad digterkollektivet i den fysiske verden alene anede (l. 18). Det står således
klart, at fænomenerne, som på første niveau alene har haft fysisk fundats, på andet
niveau samtidig har antaget mere abstrakt karakter.
På dette niveau unddrager i særdeleshed det hele tiden udviklende billede
af naturen sig bestemmelse ud fra fysiske parametre, fordi det nu befinder sig i en
mellemposition, som ikke mere kan sammenlignes med den fysisk perciperbare natur,
idet den i sin opvågnen ”mit Waffenklang” (l. 23) fremstår ikke-fysisk og overjordisk.
Ligesom billeddannelserne i den paradoksale natur er den uden genstandskarakter og
uden mulighed for konceptuel begrebsliggørelse, eftersom den i linie 26 beskrives som
en ikke-fysisk ”Begeisterung” uden objekt, der opfører sig efter for mennesker kaotiske,
men faste regler.
Endvidere er det fysiske lyn gledet ud af sin normale og fysiske
betydningssfære på første niveau og er som billede på andet niveau ikke mere at opfatte
som et blot fysisk, perciperbart lyn, da det har antaget ikke-fysiske former som en
hellig, himmelsk ild befindende sig hinsides menneskelig forståelse og fysisk
registrering. Lynet glimter allestedsnærværende i landmandens øjne (l. 28) på samme
tid, som det antænder en ild i digternes sjæle (l. 31), og som direkte foranledning til ”der
Gesang” (l. 45-49) med sin stråle slår en ”schnellbetroffen” digter med erindring.
Hvad der således på andet niveau manifesterer sig, er nu udefinerbare
fænomener og billedernes forenende tankestorme (l. 43 og l. 65), der hverken er fysiske
eller ikke-fysiske, men noget andet og mere. Og disse fænomener og tankestorme kan
alene anes og føles gennem lyrikkens specifikke form for perception, som går
menneskets vanlige perception og den fysiske verdens begrebsliggørelse forbi. Gennem
disse stadigt mere abstrakte fænomener og tankestorme, der qua lynet glider mellem
himmel og jord efter egne regler, søges digtet vredet til en anden og diagonal struktur
og dermed yderligere et plan op til tredje niveau, det uendelige.
90