Den lyriske impuls

dem Menschen gegeben, […]“.
Semantisk betragtet er der uhyre langt fra ”fehlen” til ”vollbringen” eller
måske et formodet synonymt ”vollenden”, hvorved meningen i så fald ændres radikalt.
De alternative verber viser en bevidsthed om sprogets dobbelte karakter, idet sproget
konciperes som et farligt gode, der er givet mennesket. Et ”Güter Gefährlichstes”, et
potentielt Janus-ansigt – på én gang både en fare og en mulighed. Fra det benhårde
vilkår om fald ”tief unter die Lebenden” (l. 71) for den falske præst, som tror, at det
uendelige kan indfanges og opleves direkte i ultimative billeder, glides til en lige så
uomtvistelig mulighed for indirekte erfaring gennem selv samme fald. Det sammenbrud
eller fald, der på ét niveau sender både digter og Wie wenn am Feiertage… ud i mørket,
kan på et andet og indirekte niveau potentielt give anledning til en ”bringen dem
Götterähnlichen” og erfaringen af en stigning.
3.2.1 Overordnet diskussion og perspektiver: Digtet som kampplads
Wie wenn am Feiertage… afspejler hovedproblemet efter Kant og
oplysningstiden, for det er ikke længere muligt at tale om det uendelige ud fra den
traditionelle fællessymbolik med dens faste billeder og ornatus. I digtet kommer denne
erfaring til udtryk ved, at digteren endegyldigt forlader digterfællesskabet i erkendelsen
af, at traditionens pluralis-ord og fællessymbolik ikke mere kan meddele erfaringen af
den hellige ild, eftersom den beror på en erkendelse, der må udtrykkes på en anderledes
måde, end traditionen hidtil har gjort.
Det interessante ved Hölderlins digtning er imidlertid, at han på ingen
måde ønsker at forkaste fortidens faste billeder og symbolik for at skabe et helt nyt
sprog, men derimod er stærkt opsat på at genanvende fortiden på en anden måde ved at
tænke den ind i en ny sproglig struktur. Og det er netop denne nye struktur og poetiske
logik, der legemliggør den diagonale forståelse, fordi den i en form for heterogen
simultanitet på én gang både optræder traditionel i og med, at den medtænker fortidens
billeder, og er revolutionær i den forstand, at traditionelle billeder så at sige omformes
og genopfindes i et nyt sprog.
86