Untitled

Celine Søkjær
i glimt kan holde al frygten ude. Al den dårlige samvittighed og al
nervøsiteten. Så dukker hans ansigt frem igen. Ud af det blå er han der
pludselig. Den ikke specielt kønne dreng, der alligevel vækkede en
følelse i hende. En ukendtfølelse af … af … af begær? Hun ryster på
hovedet, og fokusere sit blik på Lucys smilende ansigt.
Han slæber hende hen af jorden. Slipper hende foran hullet og giver
hende et lille puf med foden, så den døde krop tumler ned i jorden.
Han dækker hende til og stiller spaden tilbage i skuret. Solen er
kommet frem på himlen nu. Med hastige skridt forlader Felix den
lille koloni af lave huse med tilhørende køkkenhaver og begiver sig
hjemad til fods.
Det banker på døren, og hendes mor kommer ind med et krus te.
Hun sætter sig på sengen og rækker kruset til Malou. ”Politiet har
ikke ladet hører fra sig endnu.” Malou trækker dynen tættere om
sig. Idet samme kimer telefonen. De ser på hinanden. Ringetonen
lyder igen, og pludselig vågner moren op. Hun går ud i entreen. Fem
minutter senere, da hun kommer ind på værelset igen, undgår hun
datterens blik. ”Det var Stella. Lucy er stadig ikke fundet. Meget tyder
på, at hun er blevet udsat for en forbrydelse, ellers var hun med stor
sandsynlighed dukket op eller fundet nu.” Malou nikker. Hun vidste
det jo godt. Hun vidste det i det sekund, Stella sagde, hun ikke var
derhjemme. Siden er følelsen blevet forstærket mere og mere – og nu
bekræftet.
Hen ad eftermiddagen sidder Malou med tomme øjne og stirrer ud af
vinduet. Hun gennemgår i hovedet alt, hvad hende og Lucy sagde til
hinanden den aften. Den sidste aften. Og så går det op for hende. En
detalje, hun har gemt helt væk. En vigtig detalje. ”Der er også fest hos
naboen”. Lucy tog over til naboen! Hun rejser sig resolut og stormer
ud af værelset.
Hun trykker på ringeklokken. En dreng åbner døren. Hans hår går ham
116