Untitled

Annalina Kristina Pfeil
bag sig. Hun kiggede forvirret på ham, han smilede svagt til hende.
”Hvad bringer dig herhen? Jeg troede, du havde opgivet.”
”Haha, jeg er ikke ligeså dum, som alle de andre. Jeg vidste, alle de
ting, du sagde, var løgn. Og se engang, jeg havde ret,” han slog ud
med armene. ”Jeg er her, og der er intet du kan gøre for at ændre det.”
”Hvem er han?” hviskede Yasmin til Harry, men fik intet svar. Harry
skubbede hende blidt tilbage og lagde armene over kors. Han smilede
til Shouting Quinn, der stod og så selvtilfreds ud.
”Hvor har du gjort af din kaptajn? Forladt ham på en øde ø?” Han gik
et skridt baglæns og skubbede endnu engang til Yasmin. ”Fik du nok
af at blive kostet rundt med? Nej vent, du sprættede maven op på
ham, ikk’? Ligesom du altid pralede med, at du ville.” Han gav endnu et
skub til Yasmin, så hun bakkede baglæns og fulgte selv efter. Shouting
Quinn så surt på dem, han støttede sig til sit sværd og så op i luften,
som om han kedede sig.
”Han forstod det ikke, han forstod ikke, at vi kunne få meget mere, at
vi kunne blive rigere. Han ville ikke åbne øjnene, ville ikke forstå det.
Han fik det hele på et sølvfad og gjorde intet, intet!”
”Åh, det er så synd for dig, Qiunny, jeg har så ufatteligt ondt af dig. Din
kaptajn ville ikke gå med til din sindssyge plan, så du kunne blive rig.”
Sarkasmen dryppede fra Harrys ord, mens han langsomt skubbede til
Yasmin igen. Hun så sig over skulderen, de var ikke så langt fra porten.
Det gik op for hende, hvad han lavede. Hun fandt sin nøgle frem fra
lommen og holdt den klar, mens hun langsomt fulgte hans tempo
tilbage.
”Dette sted er fuldt med rigdomme, jeg bliver rig. Ingen kan blive
rig af at røve handelsskibe, men her, her er der muligheder. Jeg så
dine våben, meget mere avancerede end vores. Her kan jeg skaffe
de våben, jeg kan skaffe penge, mit crew vil blive større, ingen kan
stoppe mig.”
Han hævede armene op mod himlen, og mændene på galeonen
råbte bifaldende. ”Vi kan blive herskere over havene, vi kan blive
168