Untitled

”Jeg ved ikke hvorfor jeg tog det hele af… jeg havde bare lyst. Det er
underligt -jeg ved det-, det er bare fordi….”
Silas satte sig på stenen ved siden af, og smilede til mig. Mine ord
hang i luften mellem os. Jeg så ind i de smukke grønne øjne, og hans
fantastiske læber, der tegnede en perfekt bue. Pludselig rystede jeg på
hovedet, tog mine sko på og bandt hættetrøjen om livet.
”Hvorfor fulgte du efter mig?”
Jeg aner ikke hvor raseriet kom fra. Det var der bare pludselig.
”Jeg ville bare se, hvor du skulle hen.”
Han satte hænderne ned i lommerne, og var pludselig blevet til den
seje respekterede dreng i klassen igen. Ham der var bedre end mig, og
alle andre. Jeg knyttede hænderne. Vi var ved at blokere for hinanden.
Var det det jeg ville?
”Jeg må gå.”
Jeg gad ikke løbe ind efter min jakke og taske, så jeg gik bare ned
mod stranden. Jeg fulgte trist Hovvej, under broen hvor toget kører,
og hen langs vandet, lige indtil jeg fandt den store strand. Det var her
de fleste mennesker badede. Lige nu ca. klokken 11:50, var der ikke
rigtig nogle, heldigvis. Så smed jeg tøjet, til jeg kun havde mit sorte
undertøj på. Med følelsen af frihed sprang jeg ud i vandet, og tog et
par kluntede svømmetag. Længere og længere ud i vandet kom jeg,
mens et dybt hul kom nærmere og nærmere for hvert skridt jeg tog.
Jeg så slet ikke hvordan vandet skiftede farve foran mig, og at sandet
pludselig skrånede lodret ned.
Jeg skreg da vandet lukkede sig om mig på få sekunder. Panikken
steg, og jeg slugte en hel masse havvand. Gør noget! Men hvad?
Jeg slog rundt om mig, og ramte et eller andet blævret. Så blev jeg
pludselig rolig. En grå tåge var ved at lukke sig om mit sind. Jeg
åbnede langsomt øjnene, mens vandet strømmede ind af min mund.
Foran mig var en kæmpe stor rød brandmand. Det var den største jeg
nogen sinde havde set. Den var ca. 2 meter lang, og trådene var store,
røde og farlige.
261