Untitled

gylden kvinde med enorme guldvinger, så ned på mig. Hun havde et
elveragtigt ansigt, helt gule øjne, to enorme guldvinger, og en smuk
gylden kjole på. Hun så på mig med et vurderende udtryk.
”Kraften strømmer fra dig. Alligevel forvandlede du dig til et så lille og
ubetydeligt dyr som en gråspurv?”
Jeg var både irriteret og beskidt, og derfor ikke særlig høflig.
Selvfølgelig var jeg også rigtig træt af alt det magiske pjat.
”Måske kan jeg kun lave mig om til en gråspurv, og hvad så?! Det
er sku’ da lige meget om jeg kan lave mig til en gråspurv eller en
flyvende kamel! Det er begge to noget total underligt, og ved du
hvad? Jeg er en freak. Her for et par dage siden var jeg en helt normal
pige, det næste øjeblik bliver jeg reddet af en brandmand, er venner
med en vampyr, bliver angrebet af en varulv, kan lave mig om til et
eller andet sygt monster, OG MØDER EN ENGEL, SOM ER SKUFFET
OVER AT JEG KUN KAN BLIVE TIL EN GRÅSPURV!”
Englen var stum et par sekunder. Så smilede hun trist.
”Jeg er ked af, at det hele hænger sådan sammen. Det er sjældent, at
guderne giver en magiske kræfter fra den ene dag til den anden.”
”Man bliver sikkert født magisk kan jeg gætte mig til,” mumlede jeg.
Englen sukkede
”Det er rigtigt….”
Der var stille lidt. Så sagde englen undskyldende: ”Jeg ville ikke gøre
dig sur før. Jeg forstod bare ikke hvorfor du ikke lavede dig om til en
stor ørn, eller… ja lad os bare sige at jeg har set din race før. De blærer
sig altid, og gør sig aldrig til et ubemærket dyr.”
Jeg smilede trist.
”Min race… der er flere der kan forvandle sig?”
”Selvfølgelig. Men der er ikke mange tilbage.”
Så blev der stille igen. Dog var jeg nød til at spørge: ”Var det igen min
kraft der førte dig hertil?”
Hun nikkede tavs.
”Så du vil også have mig, så du kan blive stor og stærk?” spurgte jeg
275