Untitled

ilerne.
”Sikke en idiot.” mumlede jeg, men da jeg skulle til at forsætte snørede
min hals sig sammen.
Jeg så lige ind i en lille piges øjne. Hun stod midt på fortovet og bare
stirrede. Ingen skoletaske, ingen tegn på at hun ville indenfor. Solen
var forsvundet bag nogle grå skyer, og jeg mærkede kulden. Men med
et forsvandt det hele. Solen brød frem igen, varmen kom tilbage, og
det var kun fordi Theas hånd rørte min skulder.
”Hej Sonja. Har du det bedre?”
”Det er jeg ikke helt… eller jo, det går fint.”
Jeg ville ikke gøre hende nervøs. Pigen var ingen steder at se, så det
havde nok bare været min fantasi alt sammen. Thea stirrede med
rynkede bryn på mig.
”Hvad?” spurgte jeg irriteret, da jeg var blevet træt af hendes blik.
”Intet… du er bare forandret.”
”Det er jeg i hvert fald ikke!”
Jeg rejste mig lidt for hurtigt. Normalt ville jeg gemme mig for solen,
men det var som om min hud hungrede efter solens stråler, så jeg
blev. Jeg havde lyst til at smide alt mit tøj fra mig, og bare nyde solens
stråler, men min fornuft stoppede mig.
”Skal vi ikke gå ind?” spurgte hun tøvende.
Jeg nikkede, og fulgte med Thea ind i klassen. Inger så ikke en gang
på mig og Thea, da vi kom ind. Så noget havde altså ikke forandret sig.
Silas sad tilbagelænet på stolen, og smed skødeløst fødderne op på
bordet. I dag havde han sorte solbriller på, og tyggegummi i munden.
Han havde en gyserbog i hånden og nogle gange smilede han, som
om han lige havde læst noget sjovt, eller nydt den klamme scene. Jeg
sad lige bag ham, men turde ikke kigge på ham. Så pludselig vendte
han sig om.
”Hey søs, må jeg låne din blyant?”
Det gav et sæt i mig. Jeg nikkede alt for mange gange, og fumlede
med mit penalhus. Til sidst rakte jeg ham min yndlings blyant. Ikke
259