Untitled

”Og du lod ham bare gå uden opsyn?”
”Ja. Hvorfor? Hvad er der galt?” Alex trak vejret dybt og smilede.
”Ikke noget,” sagde hun, og skulle til at rører ved hans kind, men han
slog hendes hånd væk. ”For resten, at drikke en Martini, gør dig ikke til
James Bond,”
”I skændes stadig kan jeg se,” sagde Wels der var kommet over til dem
i mellemtiden. Alex sprang ned fra sin stol og så på ham.
”Hvor har du været?” spurgte hun.
”Jeg har samlet nogle informationer ind …” Han viste hende en
blanket. Hun tog imod den og læste den. ”Festen bliver afholdt i
aften.”
”Wels, vi skal ikke til fest. Det er ikke det, vi er her for,”
”Det ved jeg godt. Men jeg har snuset lidt rundt. Og, hvis mine
oplysninger er rigtige, så kommer Skeletons overhoved i aften.”
”Det gør hun måske. Men vores dække er blevet afsløret. Vi kan ikke
risikere at blive genkendt.”
”Det er det skønne ved det. Det er et maskebal. Ingen vil kunne
genkende os. Det er perfekt. Sådanne chancer kommer ikke ofte. Hvad
siger du?”
”Fint.”
”Skønt. Jeg har allerede købt en kjole til dig. Den er din ynglings farve.”
Alex havde lige taget sin kjole på, da Jake kom ind ad døren til
værelset.
”Lyn mig op,” sagde hun. Jake gik hen til hende, og lynede kjolen. Alex
vendte sig om. ”Jeg absolut hader lynlås kjoler, så smagsløst. Wels
kender mig åbenbart ikke så godt, som han tror,”
”Ja, for resten, hvor er han?”
Alex pegede på badeværelset.
”Hvorfor flippede du ud før?”
Alex studerede Jake, han havde været nede og leje et jakkesæt, som
han sikkert havde taget på ude på et af toiletterne i en fart.
77