Untitled

”Sæt dig, jeg henter noget vand.” Yasmin skyndte sig nedenunder og
stødte nærmest ind i Allan, der stod med en balje med varmt vand
og nogle klude. Han blinkede til hende og rakte hende den, hun tog
imod den og hastede tilbage til Harry. Han sad og trykkede på såret
med et hævet bryn. Yasmin vred en klud op og satte sig ved siden af
ham.
”Det er længe siden, jeg har oplevet det.”
”Hvilket?” spurgte hun og vaskede varsomt såret, han havde blod hele
vejen ned af armen. Hun bed sig hårdt i læben, da hun vaskede det
væk. Noget af det var næsten helt indtørret.
”At nogen vasker mine sår.”
Hun smilede til ham og dyppede kluden i vandet, der blev rødt af
blod. Hun rystede let på hænderne, men prøvede nervøst at skjule
det. Hun tog en frisk klud og lagde over såret og kiggede sig om efter
noget, hun kunne bruge som forbinding.
”Jeg har forbinding i tasken,” sagde han og nikkede hen mod den sorte
taske, der lå på madrassen. ”Jeg regnede med, du måske ville komme
til skade.”
”Ih, hvor er du flink,” sagde hun sarkastisk og hentede tasken. ”Hvor er
det dog trist, jeg måtte skuffe dig.” Hun tog gazebindet op af tasken
og rullede det ud. Hun så på det med rynkede bryn, det eneste,
hun havde bundet ind, var hendes dukker – og det var nok ikke det
samme.
”Jeg kan selv gøre det, gå ned med vandet.” Han tog gazen og
begyndte at vikle det rundt om sig. Hvor han dog hadede at få sår
på skulderen, det var umuligt at forbinde det. Han holdt den ene
ende med tænderne og forsøgte, meget akavet, at binde en knude.
Han lagde sig ned på sengen og trak hårdt i gazen, så smerten skar
gennem armen.
”Vil du have hjælp?” spurgte Yasmin og satte sig ved siden af ham.
”Nej tak,” svarede han. ”Jeg klarer den.””Så du er lidt hardcore,” hun
sukkede. ”En typisk drenge ting.”
189