Untitled

ud af dig.”
Alle vendte sig om mod Thea. Hun så en smule genert ud. Englen
nikkede anerkendende.
”Du er klog. Jeg tror også, at der kunne komme magiske kræfter ud af
dig. Hvad hedder du?”
”Thea.” sagde hun og smilede. ”Og dig?”
Jeg blev pludselig også opmærksom. Jeg havde helt glemt at spørge
om englens navn.
”Mit navn er Liona.”
Der opstod en lang pause. Så begyndte Unna at skabe sig.
”Jeg er….”- hun tvang sig selv til at sige det.- ”…vogter! Jeg er
vogteren over Espergærde. Gå eller jeg slår dig ihjel!”
Liona smilede pludselig også.
”Sig lige hvad du er igen?”
”Jeg er…. Er…”
Unna blottede sin tænder, og susede frem mod Liona. Alle handlede
samtidig. Jeg blev til en slange og viklede mig rundt om hendes
sparkende ben, Liona fløj op i luften og skinnede som aldrig før, og
Thea sprang klogt ned på jorden. Unna hvæsede igen og vred sig i mit
greb, men jeg holdte fast. Til sidst slappede Unna af og jeg gav slip.
Liona landede igen på jorden.
”Så du er altså ikke vogter.”
Unna sukkede: ”Selvfølgelig ikke. Da jeg kom til byen var der ingen
vogter.”
Hun kunne pludselig sige vogter, uden at det var svært. Jeg forstod
det langsomt. Hvis man sagde at man selv var vogter, -og det var
løgn- så ville det være svært at sige det.
Unna fortalte videre: ”Jeg har boet her i byen i meget kort tid. Men jeg
var selvfølgelig den første der kunne mærke Sonja. Resten ved du.”
Hun pegede på mig.
”Guderne lod dig ikke være vogter.” mumlede Liona.
Så udbrød Thea: ”Du skal være vogter Sonja. Dig!”
281