Untitled

Annalina Kristina Pfeil
fornærmet tunge til køkkendøren. ”Men altså, min pointe er – for at
vende tilbage til emnet, inden Allan var så flink at afbryde – så kunne
man da godt forestille sig, at tingene ville udvikle sig gennem nattens
løb.” Kasper rykkede helt hen til stolen og stak sit ansigt op i Yasmins,
hun spjættede forskrækket og så underligt på ham.
”Hva’?”
”Dig og Harry? Altså, det ville ikke være første gang. Og du skal bare
vide,” han klappede hende på låret, ”at du altid kan komme til mig.”
Han så alvorligt på hende, og hun nikkede skræmt. ”Jeg er her for dig.”
Han lænede sig tilbage igen og smilede til hende.
Yasmin rejste sig fra stolen og gik ud i køkkenet til Allan, han smilede
stort til hende fra køkkenbordet, hvor han havde siddet det meste
af dagen og vogtet over bollerne i ovnen.”Går han dig på nerverne?”
spurgte han og grinede, da hun nikkede sammenbidt. ”Det er en
fantastisk evne, han har. Jeg misunder ham ikke,” han lo højt, da
Kasper kom med et vredt udbrud indefra stuen. ”Sorry Kay.”
”Hvornår kommer Harry?” Yasmin lænede sig op af køleskabet.
”I don’t know, når han gider.” Allan trak på skuldrene og sprang så ned
på gulvet, da uret ringede. Han åbnede ovnen og trak bagepladen ud,
uden ovnhandsker på. ”Avavavavavavavav” han steppede rundt, inden
han fik sat den på køkkenbordet. ”Han går sine egne veje, men han
skal nok dukke op.”
”Hvad mente Kasper med, at ting kunne udvikle sig gennem nattens
løb?”
”Han er et fordrejet menneske, meget upædagogisk, bare ignorer
ham.” Allan betragtede bollerne meget nøje, mens han snakkede.
”Han er sådan lidt perverst tænkende.”
”Okay” mumlede Yasmin og kiggede ind på Kasper, der lå med benene
op af rygstykket i sofaen, han vinkede akavet til hende. ”Hvad mente
han med, at det var sket før?”
”Harry havde en kort flirt med en pige på en mission, ikke a…” Allan
afbrød sig selv og rettede sig op. ”Kan vi glemme, at jeg sagde det?
180