Untitled

snakket med skolen igen. De har jo hørt om Lucy. Og jeg har forklaret,
hvordan du har det, men inspektøren ser meget gerne, at du prøver at
vende tilbage i morgen. Han mener, det vil være det bedste for dig, og
der er gået en uge nu.” Malou ser ikke op. ”Skat?” Med et suk forlader
moren værelset. Malou knuger billedet ind til sig og holder det så ud
i strakt arm. Lucy smiler til hende, og Malou kysser glasset. At affinde
sig med, at ens bedste veninde er væk er svært. Men det er nemmere
end at blive ved med at tro på, at hun er derude. Hun kan ikke bruge
hver dag på at lede efter veninden. Hun kan ikke se sig over skulderen
efter det velkendte smil og lyse hår hver dag resten af sit liv. Hun skal
tilbage til skolen nu, og hun ved det. Lucy er med hende i hjertet.
Med tasken over skulderen går hun forbi Lucys hus. Det er egentlig
en omvej, men det har hun gjort siden de for halvandet år siden
startede på gymnasiet – før det, var det Lucy, der kom forbi Malou
og tog hende med på vejen til folkeskolen. I køkkenvinduet står
Stella. Hendes tynde skikkelse er lænet ind over køkkenbordet.
Med sammenklemte øjne stirrer hun længselsfuldt ud på vejen.
Malou løfter hånden til hilsen. Ingen respons. Så står han der, lige så
pludseligt som sidst. Hun genkender ham med det samme. ”Hej.” Han
smiler til hende. Hun mumler til svar. ”Jeg hedder Felix.” ”Malou.” Han
ser ud som om, han vil sige noget men ikke kan få formuleret det. Hun
tager et skridt forbi ham. ”Jeg skal i skole så..” Hun peger ned ad vejen.
”Jeg følger dig.” Hun rynker brynene, men sætter alligevel pris på hans
selskab. At gå vejen til skole uden Lucy er ikke til at bære.
Alle forsider har vist billeder af hende. Overskrifterne er printet ind i
hans hjerne. Hendes smil er det første han ser, når han falder i søvn
og det sidste, lige inden han vågner. I vågen tilstand lykkes det
ham kun at holde hende ude af tankerne, ved at fokusere på denne
mørkhårede piges ansigt. Og nu står hun endelig foran ham igen. Han
kan mærke, hun er ked af det.
”Min veninde hed Lucy.” Hun ser ind i hans øjne. Han ser chokeret
119