Untitled

nøglen, gik han. Jeg begyndte at pakke ud, og ignorerede spøgelset.
Hun var ikke mit problem, jeg havde vigtigere ting at forberede. Jeg
havde ikke tid til, at sende et spøgelse over på den anden side. Da
jeg var færdig med at pakke kufferten ud, tog jeg min taske frem. Jeg
åbnede den, og begynde at lægge knivene i den ud på sengen.
”Skønt! De har givet mit gamle værelse ud til en psykopat med en kniv
kollektion!” Beklagede spøgelset sig.
”Det hørte jeg godt,” sagde jeg uden at fjerne blikket fra mine knive.
”Kan… kan du se mig?”
”Ja, det kan jeg,” jeg kiggede op på spøgelset. ”Og hvorfor er du her
stadig spøgelse?”
”Jeg har et navn,” sagde spøgelset vredt.
”Okay så, spøgelse med et navn, hvorfor er du her stadig?”
”Hvad mener du?”
”Hvorfor er du stadig her på jorden? Hvorfor er du ikke gået videre til
den anden side?”
”Det ved jeg ikke. Jeg ville ønske, at jeg var. Jeg har været her i et år
nu, og jeg er ved at blive virkelig træt af det …”
”Det giver ingen mening.”
”Hvad mener du?”
”Altså, når et spøgelse ikke tager til den anden side, er det som regel
fordi de har uafsluttede affærer, eller bare fordi de ikke vil forlade
jorden. Men jeg har aldrig mødt nogen, der var villig til at tage af sted,
og ikke kunne.”
”Hvordan ved du alt det her? Hvordan kan du se mig? Hvem er du?”
”Øhm, jeg går ud fra, at man kan sige, at jeg er en slags heks.”
”Heks? Mener du den slags der flyver rundt på en kost, og æder børn
på Halloween?”
”Nej! Jeg er på en mission fra Gud.”
”En mission? Fra Gud? Er du sikker på, at du ikke har slået hovedet på
vejen ind?”
”Det har jeg desværre ikke.”
41