Untitled

Annalina Kristina Pfeil
omfavnede ham, han smilede skævt og gjorde sig fri af hende. ”Men
så skal du også love, at du holder dig væk fra bevæbnede mænd.” Han
så alvorligt på hende, og hun nikkede smilende. ”Godt, vi går derhen
ved solnedgang.”
Harry kastede et blik over skulderen på Yasmin, der stod mellem Allan
og Kasper, der var i fuld gang med at give en masse gode råd. Allan
havde gang i en masse fagter, mens Kasper stod og pegede forskellige
steder på kroppen, der var gode at slå på. ”Okay, cut it out, hun får
ikke brug for at slås, flyt fødderne.” Han åbnede porten og gik udenfor,
der var en larmende stilhed. Han greb fat i skæftet på sit sværd og
ventede på, at de andre kom ud. Yasmin stillede sig ved siden af ham
og kiggede op på galeonen, der lå midt på gaden.
”Er du sikker på, han er ombord?”
”Nope” han skridtede hen af fortovet med venstre hånd i lommen,
Yasmin fulgte langsomt efter ham, mens hun kastede nervøse blik
over skulderen. Allan og Kasper dansede bag hende og virkede totalt
ubekymret begge to. Harry rakte hende sin hånd, da de var kommet
hen til galeonen. ”Så går det op,” grinede han og trak hende ind til sig.
Hun så overrasket på ham, Kasper fnisede i baggrunden. Harry greb
fat i et reb, der sad fast på galeonen og var bundet fast til en lygtepæl.
”See you later alligator,” sagde Allan og gav thumbs up til Harry, der
kappede rebet over. Han blinkede til Yasmin, der mærkede et sug
i maven, da jorden forsvandt under hende, og hun blev trukket op
af rebet. Det gik susende hurtigt, og Harry slap pludseligt rebet og
landede elegant på rælingen. Yasmins fødder dinglede ud over siden,
og han svang hende ned på dækket og hoppede selv ned. Han trak
hende om bag sig, da en flok pirater kom løbende mod dem.
”Vi skal tale med Quinn,” sagde han myndigt og hævede armene over
hovedet. ”Vi vil forhandle.”
”Vores kaptajn tar ikk’ imod ordre fra en lus som daj,” brummede en
stor pirat med et firkantet, behåret bryst. Yasmin gjorde store øjne bag
182