Untitled

Frederikke Byron
”Hmm. Er du på en mission nu?”
”Ja,” jeg skulle lige til at lægge en kniv under min hovedpude, da en
idé ramte mig.” Spøgelse, hvad er dit navn?”
”Christine. Men mine venner kaldte mig Chrissy.”
”Okay, Chrissy, jeg kan hjælpe dig med at komme til den anden side,
men jeg har brug for din hjælp først.”
”Okay, du har min opmærksomhed.”
”Jeg leder efter en dreng. Han er omkring 17år,” jeg skulle til at sige
mere, da spøgelset afbrød mig.
”Aha. Jeg kunne godt forestille mig, at det må være svært, at finde en
dreng, når man er heks,”
”Nej, nej, ikke på den måde! Han kom til skolen for ca. et halvt år
siden,”
”Okay, lad mig lige tænke. Den her dreng, kan han også se mig?”
”Sikkert.”
”Okay, der er den her dreng. Han kom her til for 5 måneder siden. Han
hedder Lucas, og jeg sværger at det er som om, at han kan se mig,
men han lader til at være ligeglad.”
”Tak,” sagde jeg, og havde ingen tvivl i mit hjerte om, at det var ham
jeg ledte efter.
”Må jeg spørge, hvad du har tænkt dig, at gøre ved ham?”
Jeg samlede en kniv op, og kiggede på den.”Jeg har tænkt mig, at slå
ham ihjel.”
”HVAD?! Er du sindssyg?!”
Jeg tænkte over det i et stykke tid. ”Måske.” Jeg valgte en kniv ud, og
lagde den ned i min støvle.
”Man kan ikke bare gå rundt og slå folk ihjel. Det vil jeg ikke tillade!”
”Chrissy, du er et spøgelse, jeg tror ikke, du ville være i stand til at
stoppe mig,”
”Nå, men jeg kan prøve. Og hvordan ved jeg, at du siger sandheden,
hvordan kan jeg vide, at du virkelig er en heks?” Jeg fokuserede på de
resterende knive, og fik dem til at svæve. ”Holy FUCK!” sagde Chrissy
42