Untitled

Skeletons overhoved er, enig?”
”Enig,” sagde både Jake og Wels i munden på hånden.
”Godt, lad os se at komme af sted,” Alex åbnede døren, og gik ud.
Festen var gået i gang, da de ankom. Alex og Jake gik arm i arm, imens
Wels gik ved siden af Alex. Alex stoppede, da de nåede midten af
rummet. ”Jeg går nu,” sagde hun, kyssede Jake på kinden, og smuttede
væk.
”Er du forelsket i hende?” spurgte han.
Jake så på ham, og formåede at lave et blankt ansigtsudtryk.
”Hvorfor?”
”Måden du kigger på hende på, måden I skændtes …” Wels skar en
underlig grimasse, som Jake ikke kunne placere. ”Der er sådan en fin
linje imellem kærlighed og had …” Der gik nogle minutter, så smilede
Wels. ”Men det behøver vi ikke bekymre os om nu. I morgen er det slet
ikke noget problem længere,” Wels smilede, og gik. Jake stod frosset i
nogle sekunder, så vendte han tilbage til missionen.
En time gik, og ingen spor. Jake gik hen til baren, og bestilte noget
at drikke. Han havde drukket et par tårer, da kviden fra tidligere kom
hen til ham. ”Jake, ikke?” spurgte hun, hun bestilte det samme som
ham i baren.
”Jo, og Eva?”
”Da. Hvad laver, sådan en smukt ung mand som dig selv, uden en
kvinde på armen?” Jake kiggede sig omkring. Alex var ingen steder i
nærheden.
”Ja, det er et godt spørgsmål …” han drak noget af sin drink. Den
smagte bittert. Han satte den fra sig.
”Hvor kommer du fra? London?” Rummet begyndte at snurre. ”Du
har stillet en masse spørgsmål i aften, har du ikke, Jake?” Hendes ord
begyndte at lyde hule. Det ringede for hans ører. Eva satte en hånd
på hans lår. ”Jeg hørte, at du ledte efter mig …” Jake blinkede. Han
81