Untitled

synet, stod Alex med en pistol rettet imod ham. Hun gjorde tegn til, at
han skulle rejse sig op. Han rejste sig langsomt, med hænderne over
hovedet.
”Klar til at tale nu?”
”Har jeg et valg?”
”Nej. Sæt dig ned,” Jake satte sig ned på sengen. ”Hvad er dit navn?”
”Kevin,” Alex sukkede.
”Hvad er dit navn, og prøv at lyd lidt mere overbevisende den her
gang,”
”Jake…”
”Godt. Hvem arbejder du for?”
”Det har jeg ikke tænkt mig, at fortælle dig.”
”For helvede Jake, du bliver nødt til at stole på mig, hvis vi nogensinde
skal have en chance for, at slippe væk her fra,” Jake kiggede op på Alex.
”Hvad mener du? Har du tænkt dig, at hjælpe mig med at slippe væk?”
”Ja, nu hvor jeg har den her, burde det være nok til, at mine chefer kan
finde ud af, hvad der forgår her,” hun viste Jake disken.
”Chefer? Hvem arbejder du for?”
”CIA.”
”Selvfølgelig,” sagde Jake med afsky i stemmen.
”Og at dømme efter din accent må du være MI6,” sagde Alex med
samme mængde afsky. Jake nikkede. ”Jeg foreslår, at vi kommer så
hurtigt ud herfra som muligt, og så finder vi ud af, hvorfor fanden de
har sendt os begge to på samme mission.”
”Lyder som en plan.”
”Godt.”
”Har du tænkt dig, at pege den pistol i en anden retning nu?”
”Har du tænkt dig, at angribe mig igen?”
”Nej,” Alex stak pistolen tilbage i hylsteret nede ved hendes ankel igen.
”Så, hvordan har du tænkt dig, at vi skal slippe ud herfra?” Alex skulle
lige til at svare, da det bankede på døren.
”Hurtigt, læg dig ned og spil død!” Kommanderede hun. Jake gjorde,
69