Untitled

ærligt; Jeg er ikke nogen englesøster selv, kun hvis det virkelig er
vigtigt. Dog kan vi også snakke, og han hjælper mig med lektierne,
hvis mor ikke er hjemme, og far har for travlt. Kim er 21, og jeg er kun
13, så vi er en slags ’enebørn’, hvis I forstår. Mig og Kim er jo så langt
fra hinanden aldersmæssigt. Lige nu er han så ikke hjemme, og mor
er træt. Så mig og far må hjælpes ad med det, der skal gøres af ting
derhjemme.
Jeg er glad for mit liv, selv om det, der sker for tiden, kan være hårdt
følelsesmæssigt. Mine historier skrives med al den kærlighed og sorg,
jeg har. Når jeg skriver, eksploderer følelserne og nærmest drager mine
hænder til tastaturet og bogstaverne. Derfor elsker jeg også at skrive.
Man bliver så lettet af at skrive følelserne ned. Mine historier er som
en dagbog, og jeg elsker den lettelse bagefter, som om tusinde kilo
bliver løftet fra min krop. Og så elsker jeg også, at jeg kan forsvinde
ind i mine historier, når alt bliver for svært. De er en flugt væk fra
omverdenen. En flugt i en andens liv. Jeg glemmer for en stund mit
eget. Men kun for en stund, for ingen kan gemme sig for evigt. Selv
ikke de mest berømte forfattere…
251