Untitled

Jonas Carlsson
Jeg vidste godt, hvorfor verden havde ændret sig. Krigen var brudt ud
igen, for en ny terroristgruppe var på spil. De ville have en ny verden,
og deres mål blev deres navn. Ny Verden havde altødelæggende
våben, og alt så ud til at være tabt, indtil en professor ved navn
Günther Eismann fik en idé. Han udviklede en bombe, der ville
forvandle gruppens hovedsæde i Tjetjenien og området omkring til
en isørken. FN støttede ham, og snart havde alle hovedstader i hele
verden en Eismann-fabrik. I København blev Parken revet ned, og i
New York væltede man Frihedsgudinden i havet for at få plads. Ingen
tænkte på skønhed mere, og hele verden blev kastet ind i vold og
krig. Alt så ud til at lykkes, da man for fem år siden smed en bombe
i Grosnyj, og hele det Kaspiske Hav blev til is. Folk hyldede Eismann
som en helt, og snart var hele Østeuropa dækket af is. Men i august for
to år siden gik det galt.
Ny Verdens sidste leder stjal Eismanns formel og udskiftede den med
en forkert formel, der ville få bomberne til at eksplodere lige så snart,
de var færdige. Alle fabrikker var forbundet gennem en database.
Derfor sprang alle fabrikker i hele verden i luften, kort efter den nye
formel blev taget i brug. Jo, der kom skam en ny verden; bare ikke
den, som terroristerne ønskede sig.
Til at starte med havde folk deres egne problemer, men et år efter kom
de første gang ud fra deres skjul. Folk berettede om mennesker med
snehvid hud, blå kedeldragter og havblå øjne. Det var de overlevende
fra fabrikkerne, som var blevet forvandlet til stærke monstre uden
sind. Man opkaldte dem efter fabrikkerne, og professorens navn fik
pludselig en sarkastisk status blandt alle overlevende.
I en time gik jeg fremad, mens jeg huskede tilbage. Så stoppede jeg
op og begyndte at bande og sparke til snedriverne omkring mig. Jeg
havde efterladt mit telt, og der var ikke noget andet ly. Foran mig stod
der pludselig nogen. Lilly? Lilly, min søster, stod lige foran mig. Hun
rakte sin hånd frem for at hjælpe mig op, og jeg tog imod den.
130