Untitled

Min mor havde de sikkert ikke kunne få fat i, for hun sov. Jeg var
sikker på at de havde taget min mobil og så ringet til Thea. Hun er den
eneste – plus min mor – som jeg har i min telefonbog.
”Sonja hvad skete der?”
”Jeg var ved at drukne. En brandmand reddede mig.”
Thea så med opspilede øjne på mig. Jeg vil helst ikke lyve for hende,
selv om det sikkert havde været det smarteste der. I det samme
ringede min telefon, som lægerne alligevel havde lagt på bordet ved
siden af min seng. Jeg rakte ud efter den med min raske hånd, og
kiggede på nummeret.
”Far…” mumlede jeg, og sukkede.
”Længe siden.” var det første jeg sagde, rimelig vredt.
”Hej skat. Hvordan går det?”
Han stemme var blid. Som en ægtes far. Problemet var bare at han
IKKE var en ordentlig far. Han var skredet uden et ord, og jeg var hel
sikker på at han både havde fået kone og børn.
”Sjovt at du ringer nu, for jeg ligger på hospitalet.”
Der blev stille i røret. Så spurgte far tøvende og nervøst: ”Hvordan?”
Jeg sukkede og kiggede hen på Theas nervøse blik. Far ville bare
reagere som hende.
”Jeg slugte en masse havvand.”
Thea så vurderende på mig, og besluttede så, at jeg sikkert var i
bedring.
”Det var da ikke så godt. Hvordan har din mor det?”
Min stemme blev dyster: ”Det er det samme svar hver gang James.
Hun sover hele dagen, trøste spiser om natten, og græder vel også når
jeg ikke er hjemme! Så hvorfor ringer du egentlig?”
Far slugte en klump.
”Jeg ville sende jer nogle penge… mit firma kører godt, så jeg ville
bare høre om din mor var begyndt på arbejde og sådan…”
”Nej, jeg arbejder nede i fakta, gør rent her på skolen, OG jeg tager
mig af mor. Hvad er det i dag? Hm, ved du hvad far? JEG ER LIGEGLAD!
263