- Page 1 and 2:
ung tredive tres
- Page 3:
ung tredivetres
- Page 7:
Nanna Rasmussen 009 Frederikke Byro
- Page 10 and 11:
Nanna Rasmussen Når jeg skriver, k
- Page 13 and 14:
Jeg kigger ud af vinduet. Man kan i
- Page 15 and 16:
anderledes, siger han, og at mit sy
- Page 17 and 18:
vi er rigtige venner. Han snakker m
- Page 19 and 20:
Den tanke om aldrig at skulle se ha
- Page 21 and 22:
en gud, som man ved ikke eksisterer
- Page 24 and 25:
Nanna Rasmussen Inter Arma Silent L
- Page 26 and 27:
Nanna Rasmussen Presset Gribben vok
- Page 28 and 29:
Nanna Rasmussen Kærester Astronomi
- Page 30 and 31:
Nanna Rasmussen Mads Du er smilet p
- Page 32:
Nanna Rasmussen Slutningen Jeg trav
- Page 36 and 37:
Jeg har altid godt kunne lide at sk
- Page 38 and 39:
Frederikke Byron Mit navn er Gabrie
- Page 40 and 41:
Frederikke Byron han igen. Taxaen p
- Page 42 and 43:
Frederikke Byron ”Hmm. Er du på
- Page 44 and 45:
Frederikke Byron ”Hvad har du tæ
- Page 46 and 47:
Frederikke Byron komme væk, men ha
- Page 48 and 49:
Frederikke Byron havde sneget sig o
- Page 50 and 51:
Frederikke Byron sag, der klemte li
- Page 52 and 53:
Frederikke Byron Næst morgen var D
- Page 54 and 55:
Frederikke Byron jeg irriteret, men
- Page 56 and 57:
Frederikke Byron der hen, men jeg m
- Page 58 and 59:
Frederikke Byron ”Hvorfor vil ing
- Page 60:
Frederikke Byron af min straf.”
- Page 63 and 64:
Skønt! Jeg skal dø sammen med en
- Page 65 and 66:
”Hvad snakker du om? Man kan ikke
- Page 67 and 68:
”En amerikaner der sammenarbejder
- Page 69 and 70:
synet, stod Alex med en pistol rett
- Page 71 and 72:
”Mange tak,” ”Og så meget æ
- Page 73 and 74:
De ankom til et stort hotel i Moskv
- Page 75 and 76:
”Det blev vist lidt for virkeligt
- Page 77 and 78:
”Og du lod ham bare gå uden opsy
- Page 79 and 80:
kvinden fortsatte. ”En englænder
- Page 81 and 82:
Skeletons overhoved er, enig?”
- Page 83 and 84:
Vandet var koldt og ubarmhjertigt,
- Page 85 and 86:
Eva kom gående over til ham, ifør
- Page 87 and 88:
til den anden mand. Han tog sin jak
- Page 89 and 90:
jeg bare var en miniput,” ”Fald
- Page 91 and 92:
”Tale. Mød mig på den her adres
- Page 93 and 94:
”Lad være med at gøre ham fortr
- Page 95 and 96:
agt på et hospital. Jake havde tæ
- Page 97:
”Vi var et ret godt team, var vi
- Page 100 and 101:
Celine Søkjær Når jeg skriver, e
- Page 102 and 103:
Celine Søkjær Hele hans krop dunk
- Page 104 and 105:
Celine Søkjær Hendes kjole må og
- Page 106 and 107:
Celine Søkjær smilehul dukker fre
- Page 108 and 109:
Celine Søkjær Hun rækker ud efte
- Page 110 and 111:
Celine Søkjær blander sig med nat
- Page 112 and 113:
Celine Søkjær der føler med veni
- Page 114 and 115:
Celine Søkjær hun er gået hen -
- Page 116 and 117:
Celine Søkjær i glimt kan holde a
- Page 118 and 119:
Celine Søkjær en plasticpose truk
- Page 120 and 121:
Celine Søkjær ud, han må jo have
- Page 123 and 124:
JONAS CARLSSON 123
- Page 125 and 126:
JORDEN, EN ISØRKEN 125
- Page 127 and 128:
samarbejdsvillige, så jeg har en d
- Page 129 and 130:
åndedræt, de gnækkende lyde fra
- Page 131 and 132:
En bølge af sne adskilte os et øj
- Page 133 and 134:
”Se det her snefnug. Der findes i
- Page 135 and 136:
Jeg bøjede mig ned for at se på d
- Page 137:
137
- Page 140 and 141:
Clara Holst Frustrationen rynker hv
- Page 143 and 144:
annalina kristina pfeil 143
- Page 145 and 146:
SVIGTET AF SINE EGNE 145
- Page 147 and 148:
ikke. Hans hjerte vred sig, det ban
- Page 149 and 150:
nærmede sig hastigt, og træernes
- Page 151 and 152:
Jeg har elsket dig før, jeg elsker
- Page 153 and 154:
Gardinerne var rullet helt ned, så
- Page 155 and 156:
for sig selv, det var jo vanvid. Hu
- Page 157 and 158:
smilende pige med mørkebrunt hår,
- Page 159 and 160: nogle gryntelyde, der sikkert havde
- Page 161 and 162: langsomt døren. Man kunne åbenbar
- Page 163 and 164: teenager, lignede hverken en kriger
- Page 165 and 166: ”Det giver dig ikke ret til at sm
- Page 167 and 168: på fra alle sider, truede med at k
- Page 169 and 170: GUDER!” Quinn vendte ansigtet mod
- Page 171 and 172: gange havner man på bunden af have
- Page 173 and 174: ”Jeg kom ved et uheld gennem en s
- Page 175 and 176: Yasmin satte sig op og så ned på
- Page 177 and 178: dem.” ”Og med Harry, mener du d
- Page 179 and 180: sagde han henvendt til Kasper, der
- Page 181 and 182: For det passer ikke, slet ikk’. H
- Page 183 and 184: Harrys ryg og borede sine negle ind
- Page 185 and 186: ansigt. ”Så forlader hun sin ø
- Page 187 and 188: fart med løftede sværd. Hun kigge
- Page 189 and 190: ”Sæt dig, jeg henter noget vand.
- Page 191 and 192: på de to drenge foran sig. Kasper
- Page 193 and 194: Adelaide.” ”Hvorfor? Ville han
- Page 195 and 196: kasse og kravlede ud gennem hullet
- Page 197 and 198: takkede hende. Harrys gule øjne gl
- Page 199 and 200: vaklede en smule og hostede hult bl
- Page 201 and 202: hende. Hun hvæsede rasende og spar
- Page 203 and 204: grebet, så hendes fingre blev helt
- Page 205 and 206: han ville have Adelaide tilbage, og
- Page 207 and 208: til dem. De omfavnede Yasmin, der b
- Page 209: 209
- Page 213 and 214: Så er der nogle få, der er i stan
- Page 215 and 216: TIL LANDS, TIL VANDS OG I DÆMONENE
- Page 217 and 218: forbløffende, og så var der et he
- Page 219 and 220: sammen, så de fleste af vores sage
- Page 221 and 222: overtalelsesevne er ikke særligt s
- Page 223 and 224: ansigt. Jeg tænkte, at det var slu
- Page 225 and 226: 225
- Page 227 and 228: Under sydens himmel 227
- Page 229 and 230: skolegang! Hver dag var vi efter sk
- Page 231 and 232: sagde jeg stille inde i mit hoved:
- Page 233 and 234: Moros Vengativo”. Han nåede at f
- Page 235 and 236: os angående bandekriminalitet, men
- Page 237 and 238: og mine eventyr. Jeg smilede. Kim h
- Page 239 and 240: at se ud af vinduerne og lidt småf
- Page 241 and 242: Hovedvejen, der gik over landingsba
- Page 243 and 244: og kufferten var de samme som dem p
- Page 245 and 246: eligionstimerne. Desuden er det mit
- Page 247: klipperne, sønderrevet og halvt æ
- Page 250 and 251: Jeg går tit ned af Hovvej - altså
- Page 252 and 253: 252
- Page 254 and 255: Espergærde ligger øde hen. Hele b
- Page 256 and 257: Jeg måtte ligne en idiot som jeg s
- Page 258 and 259: ”Ur… Et ur… UR!” Jeg sad re
- Page 260 and 261:
fordi den var særlig speciel. Den
- Page 262 and 263:
I det samme hørte jeg en svag hvis
- Page 264 and 265:
Vi skal nok klare os uden dig og di
- Page 266 and 267:
”Meget flot må jeg sige. Jeg var
- Page 268 and 269:
Unna nikkede lettet, som om det var
- Page 270 and 271:
Jeg rakte smilende min elegante hå
- Page 272 and 273:
nogle vinkede til mig i hjørnet af
- Page 274 and 275:
lå luft, og landede på jorden lid
- Page 276 and 277:
med alt den sarkasme jeg kunne møn
- Page 278 and 279:
Jeg krøllede vredt brevet sammen,
- Page 280 and 281:
”Du… Er det virkelig dig Sonja?
- Page 282 and 283:
Hun havde rejst sig fra jorden, og
- Page 284 and 285:
føle at der var noget forkert. Et
- Page 286 and 287:
avn, tog Unna i mine kløer, og fl
- Page 288 and 289:
så ind mod ham. Vi stod bare såda
- Page 290 and 291:
oversvømmede hele byen, men kunne
- Page 292 and 293:
intet føle. Men så blev jeg tappe
- Page 294 and 295:
Hendes gift virkede allerede. Jeg b
- Page 296 and 297:
Men uret er vendt, og den gnist af