Untitled

Frederikke Byron
”Hvorfor? Jamen, fordi det er sjovt!” Hun grinede og jorede kniven ned
i Jakes højre arm. Jake skreg, hvilket fik Eva til at stønne.
”Dit sadistiske sv…” Eva drejede kniven rundt i hans arm, han skreg
igen.
”Så, så. Ikke nogen grund til at blive slem nu …” sagde Eva. Jake
kiggede olmt på hende.
”Så hvad? Er det nu du har tænkt dig, at fortælle din onde skurke plan?”
”Hvorfor? Vil du gerne høre den. Så her er den. Jeg er i besiddelse af
en atombase, der ligger i midten af havet. Jeg har tænkt mig, at affyrer
en atombombe imod USA. Og så, når Amerikanerne ser at Rusland
sender en atombombe imod dem, sender de også en imod Rusland.
Og så, puf, to stormagter, ude af spillet. Selvfølgelig, på det tidspunkt,
at atombomben når frem, er jeg over alle bjerge,”
”Du er sindssyg. Du har ingen idé om hvad sådanne store
eksplosioner, kan gøre imod planeten. Du kan risikere, at slå alle ihjel!
Og for hvad, fordi du hader USA og Rusland?!”
”Nej, Jake,” Eva tog kniven ud og borede den ned i armen igen. Jake
skreg igen, ”fordi jeg hader alle.”
”Du er virkelig et sadistisk monster er du ikke?” Eva hev kniven ud, og
rejste sig.
”Måske,” hun lod kniven falde. Den landede lige ved siden af Jakes
hoved, og borede sig ned i brættet. ”Imellemtiden, kan du nyde noget
mere waterboarding, og få en bedre idé om hvordan du kommer til,
at få det i morgen,” en klud blev lagt for Jakes mund igen, og før han
nåede at råbe, blev vandet tændt.
De havde taget alt hans tøj af, bortset fra hans underbukser, og
smidt ham i bagagerummet af en varevogn. Han var dårligt nok ved
bevidsthed, da de trak ham ud af den, og smed ham på isen. Han
missede med øjnene, og prøvede at orientere sig. Han var midt på en
sø, eller et hav. Det var svært at sige, for overalt, hvor han kiggede, var
det hele dækket af is. Der var ikke noget land i sigte i miles omkreds.
84