Untitled

Med et skrig så den på hende. Langsomt blev den mindre og mindre,
men den nåede at sende en stor lilla ildkugle af sted. Og så gik det op
for mig, hvor den lilla ildkugle var på vej hen.
Jeg blev til mit eget magiske væsen, og brølede mens jeg fløj op på
siden af ildkuglen. Den havde kurs mod min lejlighed! Der var kun
en ting at gøre. Jeg sprang ind foran den, og mærkede ilden brænde
sig ind i mig. Så eksploderede den lilla ildkugle, så jeg blev smadret
nedad.
Jeg styrtede. Min flammeskrift på vingerne lyste stærkere op end før,
på bagrund af den pludselige kraft. Jeg faldt og faldt, og ramte jorden
med et brag. Sådan lå jeg på vejen. Langsomt skrumpede jeg ind til
min egen størrelse, og lå så der, indtil Liona kom flyvende. Unna kom
vist også. Men jeg besvimede, og da jeg vågnede igen, lå jeg på mit
værelse og klokken var 7:15.
”Av og av og av.” mumlede jeg, da jeg kom op og stå.
Liona måtte have behandlet mine sår med sin magi. Jeg tog en blå
hættetrøje på, og nogle slidte cowboybukser. Mor så trist på mig da
jeg kom ind. Hun kiggede på mig mens jeg spiste, og så sagde hun til
min forundring: ”Jeg ved ikke… men jeg var helt sikker på at jeg så dig
ligge på vejen… og der kom en engel og en lille pige. De reddede dig
vist. Englen kom op med dig, og gik lige forbi mig… Hun lagde dig i
seng, og bad mig passe på dig. Så jeg syner Sonja?”
Jeg svarede ikke. Rejste mig bare op. Mor tog fat i min arm.
”Så jeg syner?”
Jeg kunne ikke klare hendes blik. Hun var bange for at blive sindssyg.
Skrækslagen faktisk. Men måske ville hun blive sindssyg, hvis jeg
fortalte hende resten af den historie, hun kendte i forvejen. Jeg rev
min arm fri og gik til skole. Thea ventede på mig. Hun sagde ikke
noget, men gik bare med mig ind i klassen. Og Silas smilede diskret
til mig. Desværre blegnede smilet, da han så, at jeg igen gemte mig i
hættetrøje og cowboybukser.
Den dag holdte jeg skarpt øje med alle lærere og vikarer. Jeg kunne
283