Økologisk oksekødsproduktion baseret på tyrekalve fra ...

Kastrationsmetode
Ved kastration i Danmark benyttes almindeligvis
blodig kastration, dvs. en fuldstændig
fjernelse af testikel og bitestikel eller klemning,
hvorved sædstreng og blodkar knuses
med Burdizzo´s tang. Da blodforsyningen ved
klemning afbrydes, svinder testikel og bitestikel
ind. Ved begge metoder hindres sædproduktionen,
og det hormonproducerende væv
elimineres. I Danmark må kvæg kun kastreres
af dyrlæger og under anvendelse af bedøvelse.
Anvendelse af elastrator er forbudt ved kvæg
(Anonym, 1995). Der er meget tvivl om, hvilken
kastrationsmetode og -alder, der er mest
hensigtsmæssig for dyrenes tilvækst og velfærd.
Disse problemstillinger diskuteres i det
følgende ved et litteraturstudie. Smerte måles i
forsøgene ofte ved at måle koncentrationen af
stresshormonet cortisol i blodet eller ved observationer
af unaturlig adfærd.
Mange forsøg har vist, at blodig kastration
samt kastration ved klemning og elastrator
påfører dyret smerte (King et al., 1991; Molony
et al., 1995; Murata, 1997). Bedøvelse nedsætter
cortisolkoncentrationen i blodet ved
kastration, dog ikke til samme niveau som hos
dyr, der kun er bedøvet (Fisher et al., 1996;
Molony et al., 1997). Alle metoder kan medføre
nedsat daglig tilvækst indtil minimum 4-5
uger efter kastrationen, hvis foretaget ved en
alder fra 1 uge til 5.5 måneder (Molony et al.,
1995; Fisher et al., 1996). Et andet forsøg med
kalve, som blev kastreret 3 måneder gamle,
viste dog ingen tilvækstnedgang i forhold til
tyrekalve indtil minimum 3 måneder efter kastrationen
(King et al., 1991).
Stressbelastningen ved blodig kastration blev
undersøgt i 2 New Zealandske forsøg, hvor
henholdsvis 5 og 17 måneder gamle tyrekalve
blev kastreret og bedøvet, kun bedøvet eller
ingen behandling (Carragher et al., 1997).
Cortisolkoncentrationen i plasma var højere
ved de kastrerede dyr 1 og 2 uger efter ind-
grebet end hos dyr, der kun var bedøvet. Tilvæksten
i de første 1-2 uger hos de kastrerede
kalve var lavere end hos tyrekalvene, hvilket
ikke var tilfældet de efterfølgende 2-3 uger.
Forsøget tyder på, at dyrene er stressbelastede
indtil 1-2 uger efter kastrationen, hvilket kan
være årsagen til en lavere tilvækst i denne periode,
muligvis pga. nedsat foderoptagelse. Et
ældre svensk forsøg viste dog, at det observerede
vægttab den første måned efter kastrationen
ikke kunne forklares med en lavere foderoptagelse,
men muligvis med en ændret
væskebalance (Brännäng, 1966).
En spørgeskemaundersøgelse i England, som
omfattede 188 respondenter med kvægproduktion,
viste, at klemning og blodig kastration
anvendes af henholdsvis 43% og 39% af
landmændene (Kent et al., 1996). Blodig kastration
resulterede i flest dødsfald (9%) og
komplikationer (28%) sammenlignet med
klemning (henholdsvis 3 og 13%). Sidstnævnte
metode medførte dog mange mislykkede
indgreb (35%), idet testiklerne ikke svandt ind
(manglende atrofi). De fleste klemninger og
en del blodige kastrationer blev dog foretaget
af lægmænd. Klemning har et generelt dårligt
ry blandt dyrlæger (Kent et al., 1996; Anonym,
2000b) måske pga. faren for mislykket kastration
og nogle mener, at der er stor smerte
forbundet med selve klemningen samt efterfølgende
hævelse (Kent et al., 1996; Fisher et
al., 1996).
En del sammenligninger af klemning og blodig
kastration viser ingen entydige forskelle
med hensyn til tilvækst (Fisher et al.,1996)
eller dyrets velfærd. Et forsøg viste ingen forskel
på metoderne med hensyn til cortisolkoncentrationen
i blodet ved studning af kalve
2.5 måneder gamle, men der var forskelle
ved en senere studning (5.5 måneder) (King et
al., 1991). Ved klemning var cortisolkoncentrationen
større 2 minutter efter indgrebet,
hvorimod den var større ved blodig kastration
17