Økologisk oksekødsproduktion baseret på tyrekalve fra ...

- alle leverandører af økologisk oksekød
baseret på tyrekalve til Friland Food A/S
- samtlige lokale kvægbrugskonsulenter blev
bedt om at oplyse (1) "adresser på alle
kendte økologiske bedrifter (ekskl. mælkeproducenter)
med en produktion af økologiske
slagtekalve, ungtyre og/eller stude"
samt (2) "adresser på maks. 10 økologiske
bedrifter (ekskl. mælkeproducenter), der er
potentielle oksekødsproducenter; f.eks.
økologiske planteavlere eller kødkvægsholdere,
der vil udvide produktionen ved
indkøb af kalve til opfedning."
Kategorierne 1 og 2 omfattede alle økologiske
malkekvægsbedrifter i Danmark, og svarene
forventes derfor at være repræsentative for
mælkeproducenter. Det blev ligeledes tilstræbt
at finde alle bedrifter, ud over mælkebedrifterne
(kategori 3), der leverede økologisk oksekød.
Selvom der kan have været bedrifter i
denne kategori, der ikke fik et spørgeskema,
skønnes det, at denne gruppe ikke er stor.
Svarene menes at være repræsentative for
planteavlere med oksekødsproduktion. Resultaterne
fra planteavlsbedrifter uden oksekødsproduktion
er ikke repræsentative for
økologiske planteavlere generelt, da det var
bedrifter udvalgt af konsulenterne som potentielle
producenter, som fik tilsendt et skema.
Derfor vil kategori 4 indgå i undersøgelsen
med beskrivelse af drifts- og produktionsforhold,
men resultater fra denne gruppe vil
ikke indgå i statistiske analyser eller sammenligninger
med de andre grupper.
Der blev udformet 3 forskellige spørgeskemaer.
Et skema til malkekvægsbedrifter (kategori
1 + 2) og 2 skemaer til planteavlere henholdsvis
med og uden oksekødsproduktion (kategori
3 + 4). Skemaerne var delt op i besætningsoplysninger,
holdningsspørgsmål samt
oplysninger om produktion af kalve, stude
og/eller ungtyre. Sidstnævnte inkluderede
oplysninger om produktionens opstart, ka-
50
stration, afgræsning, fodring, opstaldning,
slutfedning, slagtning, afsætning, sundhed,
velfærd, forventet dækningsbidrag samt vanskeligheder
og holdninger omkring produktionen.
Mælkeproducenter uden oksekødsproduktion
blev bedt om at oplyse årsagerne til
salg af tyrekalve, og om de kunne tænke sig at
opfede tyrekalve.
For at afprøve forståeligheden af spørgsmålene
blev skemaet i første omgang sendt ud til
11 mælkeproducenter og 10 planteavlere. De
besvarede skemaer blev brugt til den endelige
udformning af skemaet, hvor mindre ændringer
blev foretaget. Spørgeskemaet blev sendt i
oktober 1999. Et følgebrev oplyste om baggrunden
og formålet med undersøgelsen.
Samtidig blev der lovet anonymitet.
Denne form for undersøgelser er generelt
behæftede med en vis usikkerhed. For at belyse
denne usikkerhed er der gennemført en
kappa-test, hvorved pålideligheden testes.
Skemaet blev sendt ud for anden gang i januar/februar
2000 til henholdsvis 28 og 13 malkekvægsbedrifter
uden og med oksekødsproduktion
baseret på tyrekalve, svarende til 12-
14% af de oprindelige respondenter. Pålideligheden
eller reliabiliteten (reproducibility)
angiver, i hvor høj grad resultaterne påvirkes
af tilfældigheder eller hvor ens resultaterne
bliver, hvis undersøgelsen gentages flere gange
(Andersen, 1990; Abramson & Abramson,
1999) (se også afsnit 3.4).
Skemaet blev konstrueret med lukkede
spørgsmål, dvs. spørgsmål, hvor svarpersonen
markerer sit svar ud for på forhånd fastlagte
svarkategorier. Det var spørgsmål, som kunne
besvares med ja/nej, eller der blev formuleret
udsagn eller påstande, som landmændene
skulle erklære sig enige eller uenige i på en
skala fra 1 til 5. Lukkede spørgsmål letter udfyldelsen
og bearbejdningen af skemaet, og
risikoen for misforståelser kan mindskes.