Økologisk oksekødsproduktion baseret på tyrekalve fra ...

forståelse, som indgår i dialogen. Fortolkningen
medfører en ny forståelsesramme og en
ny fortolkning (Launsø & Rieper, 1995). Den
hermeneutiske spiral illustrerer denne forståelsesproces,
idet man kan fortsætte med at
udlægge og fortolke interviewet ud fra den
nye forståelsesramme, som er opnået, men i
praksis standser man, når man er nået frem til
en mening uden indre modsigelser (Kvale,
1994).
Beskrivelse af materiale og metode i relation
til modelberegninger præsenteres i afsnit 3.6.
3.3 Resultater
Studeproduktion var blevet påbegyndt på 3
besætninger, 1 besætning havde afsluttet en
studeproduktion og 6 besætninger solgte eller
aflivede alle deres tyrekalve.
Salg af tyrekalve
Her behandles alle besætninger under ét, idet
salget af tyrekalve på de besætninger, der
havde studeproduktion, retter sig mod tiden
før studeproduktionen startede eller på de
resterende kalve, som ikke blev fedet op. 9
besætninger solgte eller havde solgt kalvene til
konventionelle landmænd, som opfedede
dem, mens 1 besætning aflivede samtlige tyrekalve.
Kalvene blev solgt ved en alder fra 2
uger til 2½ måned. 6 besætninger afsatte kalvene,
når de var yngre end 1 måned, og 2 besætninger
når de var ældre end 1 måned.
5 landmænd ønskede en afsætning hurtigst
muligt pga. den mistede indtægt fra mælken (4
landmænd) og pladsmangel samt et større
sygdomstryk (1 landmand). 2 landmænd ville
gerne vente indtil kalvene var 2-2½ måned, så
"de er godt i gang". Salgsprisen for kalvene i 5
besætninger blev beregnet efter noteringen,
hvilket resulterede i ca. 1200 kr. for en 60 kg
34
kalv. I besætningen, hvor kalvene blev aflivet,
indbragte de 300 kr. pr. stk., og ellers var prisen
500 kr., 800 kr. og 1200 kr. pr. kalv i de
andre besætninger (aktuelle priser, februar
1999).
Landmændene blev spurgt om begrundelser
for salget af tyrekalvene som spæde (tabel
3.1). Pladsmangel i stalden, mangel på eget
foder og en forventet dårlig økonomi i opfedning
nævntes som de primære årsager. På 2
bedrifter nævntes traditionen som en af årsagerne.
"På gården er mælkeproduktionen altid blevet
prioriteret højt, og tyrekalvene blev solgt fra." På en
anden bedrift var kontrakten med aftageren
allerede indgået, da gården blev købt: "... så det
var nemt at blive ved, fordi vi ikke har plads." Andre
årsager til salget af tyrekalvene var den
øgede arbejdsbelastning, manglende interesse
samt ønsket om ikke at have flere dyr på bedriften.
8 landmænd syntes, at det etisk set var i orden,
at sælge tyrekalvene til en konventionel opfeder.
Dette blev flere steder begrundet ud fra
et velfærdsmæssigt synspunkt, idet flere af de
adspurgte mente, at kalvene havde det godt,
der hvor de kom hen. Flere nævnte i denne
sammenhæng, at eksporten af kalve, især til
Holland, ikke var acceptabel. 5 landmænd gav
udtryk for, at opfedning af tyrekalvene helst
skulle foregå på økologiske brug, hvilket kom
til udtryk i følgende vendinger:
"Jeg synes, at økologisk jordbrug skulle tage hånd om
det på en eller anden måde."
"Kødproduktionen burde da også være med i den
økologiske ring."
"Jeg synes nok, at vi burde udnytte det der fremkommer
med malkekøerne på den bedst mulige måde."
Yderligere 2 landmænd syntes, at det var et
problem, hvis der manglede økologisk okse-