Økologisk oksekødsproduktion baseret på tyrekalve fra ...

3.8 Konklusioner
Landmændene ønsker ikke at have en studeproduktion
på bekostning af mælkeproduktionen,
og modelberegninger viser, at en udskiftning
af køer med stude heller ikke er
økonomisk fordelagtig. En del landmænd ser
gerne en opfedning af tyrekalvene på andre
økologiske bedrifter. Samarbejde med en
økologisk planteavler og/eller kommunen
omkring sommergræsning ville nedsætte foderforbruget
hos mælkeproducenten. Ved
standardforudsætninger er den maksimale
lejepris for mælkeproducenten 440 kr./stud
og 160 kr./stud ved afgræsning på henholdsvis
kløvergræs og marginaljord. Hvis lejeprisen
er højere, vil db/stud blive mindre end
ved anvendelse af egne græsarealer. Men der
mangler typisk foder til en evt. studeproduktion,
dvs. der er ikke altid et økonomisk alternativ
til leje af andre arealer.
Nogle af de interviewede landmænd lejede
marginale græsningsarealer, men der var ingen,
som lejede kløvergræsarealer, selvom 7
landmænd kendte potentielle økologer i omegnen,
som sandsynligvis havde sådanne arealer.
Et bedre samarbejde på dette område,
muligvis via konsulenterne er således nødvendig.
Marginale græsningsarealer - både lejede
og egne arealer - blev hyppigt anvendt til studeproduktion.
En sådan produktion vil ofte
48
svare til modelberegningerne foretaget i kapitel
2 med afgræsning på vedvarende græs, dog
afhængig af græskvaliteten og -udbudet på
afgræsningsarealet. Denne produktion giver
imidlertid den dårligste økonomi efter modelberegninger
med de givne forudsætninger
sammenlignet med en afgræsning på sædskiftegræs.
Det tyder således på, at der mangler
viden om, hvordan en studeproduktion kan
optimeres økonomisk. En produktion på
ekstensive græsningsarealer kan dog konkurrere
med anvendelse af intensiv afgræsning, ved
brug af krydsningsdyr med kødrace. Hvis afgræsning
af marginaljorden ønskes, f.eks. i
forbindelse med naturpleje, skal der gives et
tilskud på 600 kr./stud for at kunne opnå
samme db som ved en afgræsning på sædskiftegræs.
Dækningsbidrag pr. stud varierer kun 60-120
kr. mellem de 6 bedrifter. Forskelle i foderomkostninger
inden for det interval, der findes
mellem de 6 bedrifter, har således ikke
den store betydning for dækningsbidraget pr.
stud. Stude foretrækkes, og ungtyre afvises af
landmændene, og modelberegningerne med
de givne forudsætninger viser, at studeproduktion
også skulle foretrækkes ud fra et økonomisk
synspunkt.