Økologisk oksekødsproduktion baseret på tyrekalve fra ...

produktion kun er anvendt i mindre grad og
dermed et mere variabelt svar. Økonomi samt
afsætningsforhold kan have varieret i tiden fra
udfyldelsen af det første til det andet skema
med hensyn til oksekødsområdet eller med
hensyn til andre driftsgrene og kan dermed
forklare uoverensstemmelsen mellem besvarelserne.
4.11 Konklusioner
Status
Af 331 besvarede skemaer fra malkekvægsbedrifter,
opfedes alle eller nogle tyrekalve på
96 af bedrifterne (29%). På de resterende 235
bedrifter sælges alle tyrekalvene. Tyrekalvene
sælges hovedsageligt til konventionelle bedrifter,
og kun 36 ud af 331 bedrifter solgte
tyrekalve til økologisk opfedning i perioden
sommer 1998-1999. Tyrekalvene bliver typisk
solgt til konventionel opfedning, når de er 5
uger gamle, og i en alder af 12 uger sælges de
til økologisk opfedning. På 34 bedrifter (10%)
aflives alle eller en del af kalvene. En typisk
malkekvægsbedrift, som beholder tyrekalvene,
har en lav belægningsgrad, en del vedvarende
græsarealer, er ofte en Jersey-besætning og har
lagt om før 1996.
Hvorfor sælges/beholdes tyrekalvene?
Årsagerne til, at tyrekalvene sælges, er primært
manglende staldplads (gns. 1.8 ± 1.3), forventet
dårlig økonomi (gns. 2.0 ± 1.1) og
mangel på foder (gns. 2.3 ± 1.4), men 59% af
landmændene kunne godt tænke sig at opfede
tyrekalvene på deres egen bedrift. Den største
del af alle landmænd synes, at det er et problem
for dansk økologisk jordbrug, at tyrekalvene
ikke opfedes på økologiske bedrifter
(gns. 2.4) og at det er et problem, hvis der
mangler økologisk oksekød (gns. 1.4). Hovedparten
er også enige i, at tyrekalvene kun bør
opfedes økologisk, hvis der er lønsom afsætning
herfor. Denne holdning er særlig tydelig
66
hos mælkeproducenter uden oksekødsproduktion
(gns. 1.7), hvilket bekræfter, at økonomien
er en væsentlig faktor.
På malkekvægsbedrifterne beholdes tyrekalvene,
fordi de er en del af produktionen og
ikke af økonomiske årsager. Bedrifterne, som
beholder deres tyrekalve, har en lavere belægningsgrad
(0.73 årskøer/ha) end de øvrige
malkekvægsbedrifter (0.81 årskøer/ha) samt
større arealer med vedvarende græs. Dette
giver antageligt bedre muligheder for egen og
billig foderproduktion og dermed mulighed
for at holde en bedre økonomi i opfedningen.
Kalve, ungtyre eller stude?
Malkekvægsbedrifterne afviser at producere
kalve og ungtyre, primært fordi ungtyre kan
være svære at have i nærheden af kvier. Studeproduktion
foretrækkes af malkekvægsproducenterne
med oksekødsproduktion samt af
planteavlere, pga. udnyttelsen af store mængder
grovfoder og marginaljord og fordi de er
nemme at omgås.
Planteavlsbedrifter
Planteavlsbedrifterne producerer oksekød,
fordi de ønsker at have dyr på den økologiske
bedrift samt for at udnytte kløvergræs- og
engarealer. De fleste planteavlere uden oksekødsproduktion,
som var del af undersøgelsen,
kunne godt tænke sig at opfede tyrekalve
(17 ud af 20). Dette kan dog ikke sige noget
om planteavleres generelle opfattelse, da de er
udvalgt som "potentielle oksekødsproducenter".
Også her blev økonomien nævnt som en
vigtig årsag til, at der ikke opfedes tyrekalve på
nuværende tidspunkt. Det blev også nævnt, at
der er behov for tyreformidling, at bedriften
er under omlægning og at der planlægges en
oksekødsproduktion, hvilket ligeledes markerer,
at der er interesse fra planteavlernes side.