Økologisk oksekødsproduktion baseret på tyrekalve fra ...

3 Interview og modelberegninger på
bedrifter
3.1 Indledning
Som beskrevet i indledningen sælges mange
tyrekalve fra økologiske malkekvægsbedrifter
til konventionelle bedrifter til videre opfedning.
For at afklare hvorfor tyrekalve ikke opfedes
på bedriften, var det oplagt at spørge de
økologiske landmænd. Et spørgeskema, som
skulle omfatte et stort antal økologiske landmænd,
blev planlagt (kapitel 4), og for at kunne
stille de rigtige spørgsmål i skemaet blev
der gennemført en indledende undersøgelse,
som omfattede interview af 10 økologiske
mælkeproducenter. Bedrifterne, som ikke
solgte alle deres tyrekalve, kunne give oplysninger
om produktionens tilrettelæggelse.
Desuden var det formålet at knytte interviewet
sammen med modelberegninger, som
tager udgangspunkt i den enkelte bedrift, og
som kan give eksempler på, hvilket økonomisk
afkast studene kan give under forskellige
forudsætninger. I modelberegningerne anvendes
de opstillede studemodeller i kapitel 2
som udgangspunkt.
Interview har den fordel i forhold til f.eks. et
spørgeskema, at samtalen kan udvikle sig naturligt
omkring de på forhånd opstillede temaer,
og der er mulighed for at stille uddybende
spørgsmål, hvilket giver mere nuancerede
svar, og risikoen for misforståelser mindskes.
Et såkaldt temainterview resulterer desuden
i et nogenlunde systematiseret datamateriale
omkring de opstillede temaer (Mehlbye et
al., 1993). Ulempen ved interview er, at det er
ressourcekrævende, og der derfor kun kan
interviewes et begrænset antal personer. Resultaterne
kan således ikke anvendes til at ge-
neralisere til alle økologiske mælkeproducenter.
3.2 Materiale og metode
I forsøget deltog 10 økologiske mælkeproducenter,
som havde været værter for Helårsforsøgene
de sidste 2-10 år. Besætningerne blev
besøgt, og efter en staldvandring blev landmændene
interviewet efter en forud udfærdiget
interviewguide med overordnede temaer
(temainterview) (Mehlbye et al., 1993). Interviewene
blev optaget på bånd. I transskriberingsfasen
blev interviewene nedskrevet passende
til temaerne i interviewguiden. Hovedbetydningen
af landmændenes svar blev omformuleret
i få ord. Hvis der var tvivl om meningen,
blev svaret skrevet ned ordret. Samtalens
essens blev sammenfattet og sendt tilbage
til den enkelte bedrift til gennemlæsning
og eventuelle kommentarer for at få en test af
gyldigheden (Launsø & Rieper, 1995). For
rent praktisk at holde styr på besætningerne
og de forskellige udsagn samt for at kunne
fortolke interviewene blev der benyttet kodning.
I den forstående forskning, som anvendes til
interviewanalysen, ses de omtalte problemer
som del i en helhed, forankret i en bestemt
social, kulturel og historisk sammenhæng.
Menneskets ønsker, erfaringer, mål, hensigter
mv. er i fokus (Launsø & Rieper, 1995). Målet
er at udvikle nye forståelsesrammer og fortolkninger.
Der anvendes ofte fortolkning
efter den hermeneutiske spiral eller dialektik,
som bygger på, at forskeren har en for-
33