Økologisk oksekødsproduktion baseret på tyrekalve fra ...
Økologisk oksekødsproduktion baseret på tyrekalve fra ...
Økologisk oksekødsproduktion baseret på tyrekalve fra ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
3.5 Sammenfatning - interview<br />
Pladsmangel i stalden, mangel <strong>på</strong> eget foder<br />
og en forventet dårlig økonomi var de primære<br />
årsager til salg af <strong>tyrekalve</strong>ne <strong>fra</strong> bedriften.<br />
5-7 af de adspurgte så gerne en opfedning <strong>på</strong><br />
økologiske brug, men 7-8 syntes, at det ikke<br />
nødvendigvis skulle foregå <strong>på</strong> deres egne bedrifter.<br />
7 landmænd havde kendskab til økologiske<br />
planteavlere eller fritidsbrug i nærheden,<br />
hvor der teoretisk var potentiale for ekstern<br />
opfedning. 8 landmænd afviste at sætte antallet<br />
af køer ned, og samtlige landmænd afviste<br />
at sætte ydelsen ned for at give plads til studene.<br />
6 landmænd så krydsning af køerne med<br />
kødrace som en mulighed, og <strong>på</strong> en bedrift<br />
krydsedes alle kvierne med Limousine. 8<br />
landmænd foretrak at holde stude frem for<br />
tyre, og 9 landmænd afviste generelt at holde<br />
tyre <strong>på</strong> marken.<br />
På de 4 gårde med studeproduktion var der<br />
blevet plads til dyrene ved indpasning i de<br />
eksisterende stalde og ved køb af en gård.<br />
Leje af arealer samt indkøb af jord indbragte<br />
foder til studene. På 2 bedrifter var der ikke<br />
foretaget ændringer for at holde stude. Studene<br />
indgik i den eksisterende produktion <strong>på</strong><br />
forsøgsbasis med hensyn til økonomi og kvalitet.<br />
Studene skulle kun medføre minimale<br />
belastninger, både arbejdsmæssigt og økonomisk.<br />
Studene skulle blive 2 år gamle.<br />
42<br />
3.6 Modelberegninger<br />
Da de interviewede landmænd har været deltagere<br />
i bedriftsstudier, foreligger der registreringer<br />
<strong>fra</strong> besætningerne vedrørende foderforbrug,<br />
markens nettoudbytte osv. igennem<br />
de sidste 4 til 10 år. I det følgende benyttes<br />
data <strong>fra</strong> 6 besætninger til at beskrive økonomien<br />
i en tænkt studeproduktion. Som udgangspunkt<br />
anvendes studemodellerne <strong>fra</strong><br />
kapitel 2, og der foretages beregninger for forskellige<br />
strategier af studeproduktion. Tidsrammen<br />
1994-1998 anvendes som beregningsgrundlag.<br />
Der foreligger dog kun data <strong>fra</strong> 2 år<br />
<strong>fra</strong> besætning 85-5. De variable omkostninger<br />
til grovfoderet og salgsprisen for korn dækker<br />
kun de direkte udgifter, som udsæd og vanding<br />
samt maskinomkostninger i det omfang,<br />
hvor der er anvendt maskinstation.<br />
Foderforsyning og økonomi<br />
Arealkrav pr. stud varierer mest mellem bedrifterne<br />
ved afgræsning <strong>på</strong> vedvarende græs<br />
pga. de naturligt store forskelle ved udbyttet af<br />
vedvarende græs. Dækningsbidraget (db) med<br />
priser og præmier for 2001 for de to systemer<br />
(gns ± sd.) <strong>på</strong> sædskiftegræs 4836 ± 119<br />
kr./stud og <strong>på</strong> 4065 ± 58 kr./stud ved anvendelse<br />
af vedvarende græs. Dette er henholdsvis<br />
670 og 520 kr./stud højere end standardberegningerne<br />
i kapitel 2. En beregning af<br />
dækningsbidraget pr. ha giver en variation<br />
mellem bedrifter <strong>på</strong> 726 <strong>på</strong> sædskiftegræs og<br />
805 kr. <strong>på</strong> vedvarende græs (figur 3.2).
Change language