Økologisk oksekødsproduktion baseret på tyrekalve fra ...

ningsprisen. Modelberegningerne viser, at db
kan forbedres med ca. 25% ved krydsning
med kødrace (kapitel 3). Krydsning med kødrace
af enkelte køer afvises dog af landmændene
i spørgeskemaundersøgelsen, hvorimod
de interviewede landmænd var positivt indstillede.
En evt. lavere genetisk fremgang er
muligvis årsagen til afvisning af anvendelse af
kødracedyr i produktionen. I andre lande, især
i Tyskland, arbejdes der med økologiske
avlsindekser og ældre kvægracer med egenskaber,
som passer til den økologiske produktionsmetode,
heriblandt stor grovfoderoptagelse,
kødproduktion og en stor livs- eller familieydelse.
Lignende tiltag er ikke foretaget i
Danmark endnu. En øget indsats på dette
område kan åbne for en anderledes tankegang
i den økologiske mælkeproduktion og en øget
fokusering på kødproduktion.
Fokusering på de "idealistiske" værdier
Mange landmænd mener, at det er et problem,
at tyrekalvene fra de økologiske mælkebedrifter
ikke opfedes økologisk. Selvom hovedparten
af de økologiske mælkeproducenter
sælger alle deres tyrekalve, kunne 59% af disse
landmænd tænke sig at opfede tyrekalvene på
egen bedrift. Det tyder desuden på, at der en
vilje blandt mange landmænd"at gøre noget
ved det", bl.a. ved at afprøve en studeproduktion
på egen bedrift, fordi tyrekalvene er en
del af produktionen.
Problematikken omkring tyrekalvene fra de
økologiske malkekvægsbedrifter står således
mellem landmandens økonomi på den ene
side og "de bløde værdier", som økologisk
jordbrug ofte kendetegnes ved, på den anden
side. Det er værdier som: "tyrekalvene er en
del af malkekvægsbedriften" og "der bør være
husdyr på en økologisk bedrift". Fokusering
på disse værdier bør være et indsatsområde i
forbindelse med afsætning af økologisk oksekød.
Samarbejde mellem mælkeproducenter og
planteavlere
En stor del af mælkeproducenterne ønsker, at
tyrekalvene opfedes på andre økologiske bedrifter,
og udnyttelsen af ikke udnyttede ressourcer,
som planteavlernes kløvergræsarealer,
kan være en mulighed. Flere planteavlere har
vist interesse herfor, men økonomien er muligvis
en afskrækkende faktor. Det må derfor
være et mål at oprette og styrke et samarbejde
mellem mælkeproducenter og planteavlere,
som f.eks. sommergræsning, således at den
økonomiske risiko kan spredes mest muligt.
Konsulenternes opgave må i den forbindelse
være at formidle kontakten mellem landmændene.
En af de største begrænsende ressourcer hos
mælkeproducenter angives at være staldkapaciteten,
og heller ikke hos planteavlerne står
der nødvendigvis tomme staldbygninger til
rådighed. Da stude ikke stiller de store opstaldningskrav,
vil det være en mulighed at
finde alternativer i billige, enkle stalde, som
f.eks. en åben lade med evt. egnede udearealer.
Mange har da også evnet at indpasse en studeproduktion
i eksisterende bygninger.
Viden om økonomien på økologiske studebedrifter
og hvorledes produktionen kan optimeres
med store mængder grovfoder er i dag
mangelfuld. Andre faktorer, som bør undersøges,
er muligheden for at opnå en kødkvalitet,
der tilfredsstiller forbrugernes ønske om
en høj kvalitet af økologiske varer, samt
krydsning med kødrace for at øge lønsomheden.
Viljen fra landmandens side er til stede,
men en sikring af økonomien er nødvendig.
79