Økologisk oksekødsproduktion baseret på tyrekalve fra ...

5 landmænd havde overvejet inseminering af
udvalgte køer med kødracetyre. I 1 besætning
anvendtes krydsning med Limousine (tabel
3.3), og i 2 besætninger ville man gerne have,
at køerne holdt lidt længere, og en krydsning
med kødrace med de dårlige køer (ca. 25%)
blev anset som en mulighed. Der var dog tvivl
om, hvorvidt en lavere udskiftning ville være
hensigtsmæssig pga. en lavere genetisk fremgang
som modargument. På 1 bedrift omtaltes
en krydsning af samtlige køer med kødrace og
samtidig accept af ydelsesnedgang. En degenereret
race (SDM) og et ønske om krydsningsfrodighed
nævntes som argument.
Stude blev foretrukket frem for tyre (8 landmænd)
pga. tyrenes temperament (4 landmænd)
og problemer med tyre, når de går i
nærheden af kvier (2 landmænd). 4 landmænd
syntes, at tyre skal have for meget kraftfoder.
9 besætninger afviste at have tyre ude på marken.
1 landmand nævnte, at det nok ville være
svært at afsætte kød fra 1-årige tyre. 2 land-
36
mænd syntes ikke, de havde forudsætninger
for at have stude, idet der ikke var marginaljord
på bedriften. Derfor ville de foretrække
en produktion af tyre, som kunne holdes i en
løbegård uden afgræsning på marken.
Seks gårde uden studeproduktion
Potentialet for opfedning af tyrekalve på de
enkelte bedrifter, med hensyn til fodring og
opstaldning, opsummeres i tabel 3.2. Begrænsningerne
i forhold til mulighederne
nævnes ud fra landmandens syn. På alle bedrifter
udnyttedes jorden fuldt ud til den eksisterende
produktion. På 2 bedrifter solgtes
planteprodukter, hvilket teoretisk set kunne
være et potentiale for foderproduktion til stude
eller tyre. På 4 besætninger var der mulighed
for at finde staldplads i eksisterende bygninger.
2 landmænd lejede allerede engarealer
af kommunen.