Økologisk oksekødsproduktion baseret på tyrekalve fra ...

af forrentning i db. Det understreges, at beregningerne
bygger på en række givne forudsætninger.
I nærværende beregninger af dækningsbidraget
er der således ikke medtaget
forrentning i db, tab som følge af dødsfald
blandt dyrene eller stude, der ikke kan afregnes
efter øko-kravene.
Dækningsbidraget giver et fingerpeg om økonomien
ud fra de variable omkostninger, men
tager ikke hensyn til de faste omkostninger. Et
lille dækningsbidrag giver således ikke nødvendigvis
det dårligste slutresultat, når der
tages hensyn til lønomkostninger, vedligehold
til bygninger samt forrentning. Ved en sammenligning
af de to systemer med henholdsvis
afgræsning på sædskiftegræs og vedvarende
græs vil disse betingelser dog være meget
ens. Systemet med afgræsning på vedvarende
græs har dog flest dage på stald.
Bruttoudbyttet ved studeproduktionen udgøres
af den konventionelle afregning (53%),
øko-tillægget (18%) samt præmier (28%). Ved
produktionen er det derfor vigtigt at tage hensyn
til afsætningsleddets krav til produktet for
at få udbetalt øko-tillægget. Ved en dårligere
kvalitet af kødet end formklassificering Ogives
der f.eks. kun et øko-tillæg på 5%, racen
Jersey får dog også øko-tillæg ved P+, hvis
dyrene afsættes via Friland Food A/S. Afsætning
via andre organisationer kan ændre forudsætningerne.
Således kræver Hanegal f.eks.
en maksimal slagtevægt på 600 kg for at opnå
øko-tillæg.
Ved en ændring af levendevægten på 50 kg
ved slagtetidspunktet ændres formklassificeringen
med ca. 0.5 point (Henriksen, 2000;
Anonym, 1999h). Ved en lavere vægt, er der
derfor større sandsynlighed for, at studene
afregnes i klasse 3 (P+), dvs. der ikke opnås
øko-tillæg, men kun en merpris på 5%, hvilket
vil betyde en forringelse af db på 1770 kr.
(tabel 2.7). Slagtes dyrene ved 650 kg i stedet
for ved 600 kg forbedres db med 525 kr. ved
samme klassificering. En ændring af foderpriser
har mindre betydning - afhængig af forbruget
af de enkelte fodermidler. Bruges der
meget korn, som i den ekstensive model, får
en prisstigning af korn også en større betydning
end i den intensive model, hvor der anvendes
mindre mængder korn. Ved en ændring
af øko-tillægget med 10% ændres db pr.
stud med 500 kr. (figur 2.5).
Dækningsbidrag med alternativ værdi
I ovenstående beregninger er det alternative
dækningsbidrag på sædskiftearealer forudsat
lige med nul. Ved alternativ dyrkning af vårbyg
på arealet øges grovfoderpriserne for kløvergræs
og ensilage, hvorimod prisen for afgræsning
på vedvarende græs kun dækker maskinomkostninger,
og det alternative dækningsbidrag
er lige med nul.
I de følgende beregninger er dækningsbidraget
fra figur 2.4 sat i forhold til den alternative
værdi ved dyrkning af vårbyg på det krævede
foderareal. Generelt giver en studeproduktion
på vandet sandjord et 1200-1400 kr. højere
dækningsbidrag pr. stud sammenlignet med en
studeproduktion på lerjord pga. af et lavere
tab i alternativt dækningsbidrag (figur 2.6).
Forskellen på db mellem studeproduktion
med henholdsvis afgræsning på sædskiftegræs
og vedvarende græs mindskes, idet foderarealet
til sædskiftejord er mindre, hvis studene
afgræsser på vedvarende græs. På sandjord,
hvor det alternative dækningsbidrag ofte ikke
er så højt, giver en studeproduktion med afgræsning
på sædskiftegræs stadigvæk et højere
db på 300 kr./stud end ved afgræsning på
vedvarende græs.
27