Økologisk oksekødsproduktion baseret på tyrekalve fra ...

de forsøg i Danmark har stude fra marginaljorden
i slutfedningsperioden optaget 10-12
kg kraftfoder pr. dyr pr. dag ved ad libitum
fodring (Henriksen, 2000). Optagelse af kraftfoder
i disse mængder vil medføre en stor
risiko for stofskiftelidelser som vomacidose,
laminitis og leverbylder, og især overgangen
fra afgræsning til staldfodring med stor andel
kraftfoder kan være problematisk.
Steen & Kilpatrick (1995) og Steen (1995)
fodrede stude med en startvægt på 370 kg i
henholdsvis 4.5 og 6 måneder før slagtning
med græsensilage og en kraftfoderblanding i
forholdet 2:1 med en foderoptagelse på henholdsvis
9.6 FE/dag (6.4 FE græsensilage +
3.2 FE byg) og 7.5 FE/dag (5 FE græsensilage
pr. dag + 2.5 FE byg pr. dag ) samt en daglig
tilvækst på hhv. 800 og 1100 g. Studene blev
slagtet ved samme levende vægt (510, 560 og
610 kg). Studene på det lave foderniveau havde
en signifikant mindre fedtklassificering og
fedtmarmorering, men der var ingen forskel i
formklassificering og slagteprocent (Steen &
Kilpatrick, 1995). Forsøget viser ikke entydigt,
om det er det øgede energiniveau, kraftfoderniveauet
eller slutfedningsperiodens længde,
som påvirker slagte- og kødkvaliteten. Et lignende
forsøg, hvor der hovedsageligt blev
anvendt kraftfoder, viste en bedre slagteprocent
og formklassificering på 0.2 point ved
fodring med et højere energiniveau (henholdsvis
9.6 og 7.9 FE/dag) og en daglig tilvækst
på henholdsvis 680 og 1100 g ved
slagtning ved samme vægt henholdsvis 500,
550 og 600 kg (O´Ferall & Keane, 1990).
En dansk undersøgelse viste, at 3-4 måneder
ad libitum slutfedning af stude, der var fodret
restriktiv i den foregående periode, ikke var
nok til at opnå den samme fedningsgrad for
dyrene som for dyr der var fodret ad libitum
hele vækstperioden, hvorimod formklassificeringen
var upåvirket (Andersen et al., 1983).
Ligeledes øges fedmeklassificering fra 2.1 til
2.8 med en forlænget slutfedningsperiode fra
1.5 til 3 måneder med ad libitum kraftfoder,
hvorimod der ikke var forskel på 3 eller 4.5
måneders slutfedning (Henriksen, 2000). Slutfedningsperiodens
længde viste ingen entydig
effekt på formklassificering, når studene blev
slagtet ved samme vægt.
Ved at øge slagtevægten kan der forventes en
bedre formklassificering. Forsøg har vist en
forbedret formklassificering på 0.6 point pr.
50 kg vægtforøgelse (levende vægt) i intervallet
500-600 kg (Henriksen, 2000) og på 0.4-0.6
point pr. 100 kg vægtforøgelse samt forbedring
af slagteprocenten på 1.0-1.2% i intervallet
425 til 675 kg (Andersen et al., 1983).
Effekten af en bedre formklassificering med
stigende slagtevægt vil sandsynligvis være
størst ved fodring baseret på store mængder
grovfoder (Andersen et al., 1983). O´Ferrall &
Keane (1990) og Steen & Kilpatrick (1995)
fandt en forbedring pr. 100 kg vægtforøgelse
på 0.5 point på en skala fra henholdsvis 1-7 og
1-5. Slagteprocenten blev forbedret med henholdsvis
1.5% og 1%. Da foderforbruget pr.
kg tilvækst stiger med slagtevægten har slagtevægten
stor betydning for det totale foderforbrug.
Det tyder på, at et højt energiniveau svarende
til en daglig tilvækst på 900-1100 g samt en
øget slagtevægt forbedrer slagtekvaliteten.
Slutfedningsperiodens længde samt energiniveau
har primært en effekt på fedningsgraden
og i mindre grad på formklassificeringen,
hvorimod slagtevægten påvirker både fedmeog
formklassificering. Andre forsøg, anbefalinger
og forsøgsopstillinger anvender 2-4
måneder slutfedning ved en daglig tilvækst på
800-1000 g med grovfoder ad libitum og tilskud
af 2-5 kg kraftfoder (tabel 2.3).
Farveklassificeringen er udtryk for farven af
selve kødet og fedtet. Afgræsning og øget
motion medfører en mørkere kødfarve (Therkildsen
et al., 1995; Vestergaard et al., 2000b),
21